Lilienhoff slår rødder i Vestjylland:
“Jeg glæder mig til at give de vestjyske liebhaverboliger den opmærksomhed, de fortjener”

1. september 2021

De mange ‘hemmelige’ liebhaverboliger, charmerende sommerhuse, villaer, lejligheder og skønne landejendomme i Vestjylland får nu deres helt egen ejendomsmægler; den 1. september har Lilienhoff åbnet et kontor i Holstebro – med det lokale ansigt Trine Risum Rasmussen i spidsen. “Der er flere liebhaverboliger her, end vi lokale måske tror – og jeg glæder mig til at give dem den opmærksomhed, de fortjener,” fortæller hun her.

Hundredevis af betagende kystkilometer langs Limfjorden og det brusende Vesterhav, perler som Søndervig, Hvide Sande og Klitmøller samt Thy Nationalpark og eksempelvis langs Storåen i Holstebro.

Jo, det vestlige Jylland har masser af liebhaverboliger – både i klitterne ved havet, ved Limfjorden, på de flade jorder ved skovene og i de større byer. Derfor giver det for os i Lilienhoff rigtig god mening at slå rødder her på egnen.

Lokalt ansigt med øje for de gemte perler

At sælge de helt særlige boliger, som Vestjylland byder på, er en opgave for en helt særlig mægler – nemlig Trine Risum Rasmussen. Hun er født og opvokset i Struer og bor også her i dag med sin familie. Hun har selv haft sommerhus i Thy og er som barn kommet meget på Vestkysten med sine forældre og i forbindelse med et tidligere job. Udover at være en dygtig og grundig mægler er hun uddannet bygningskonstruktør – noget, der giver hende en ekstra vinkel at arbejde med, når hun skal formidle de spændende detaljer og kvaliteten i de boliger, hun sælger. Vi kunne med andre ord ikke forestille os nogen bedre til at byde velkommen til Lilienhoff i Vestjylland.

Selv glæder hun sig til at give egnens boligperler en helt anden opmærksomhed, end de måske har fået tidligere.

Skræddersyet salg sætter boligen i centrum

“Der er flere liebhaverboliger her i landsdelen, end man nok umiddelbart tror. Jeg tror, det skyldes, at de fleste danskere generelt har en smal definition af, hvad liebhaverboliger egentlig er – vi tænker måske, det er noget med storslåede patriciervillaer i de mondæne postnumre eller godser og slotte. Men liebhaver handler om meget mere – det er den følelse, du får, når du nyder udsigten fra terrassen, eller når du træder ind i en bygning, der har en unik forhistorie. Derfor behøver du ikke stå med en kæmpestor klassisk villa eller er et gennemrenoveret landsted – det kan også være en lille bolig på en helt speciel beliggenhed eller en bygning med en særlig arkitektur,” forklarer Trine Risum Rasmussen, der senest har solgt boliger hos en kædemægler i det vestjyske.

Hun glæder sig til muligheden for at arbejde mere skræddersyet og personligt med de boliger, hun skal sælge.

“Lilienhoff har ikke en butik, der ligger på gågaden, som de store kæder typisk gør, hvilket for mig er med til at understrege, at kunderne også får en mere personlig og skræddersyet oplevelse af os som mæglere. Hos os er sælgerens bolig altid i centrum, og alt omkring salget – såsom billeder, tekster, præsentation, fremvisninger og sagsbehandlingen – har en kvalitet, der er boligen værdig.”

At sikre de bedste priser til sælgerne

Det er absolut ikke tilfældigt, at Lilienhoff har valgt at slå sig ned i Holstebro, forklarer mæglervirksomhedens indehaver, Hans Lilienhoff:

“Vi oplever tydeligt, at danskerne i større stil søger fra byområderne og mod yder- og landkommunerne. Det er en bevægelse, der har været i gang i flere år, og som fik et boost under Coronapandemien. Boligkøberne drømmer generelt om mere plads, luft til livet og naturen tættere på, hvilket er noget, vi mærker på antallet af både fremvisninger og salg af især landejendomme og sommerhuse. Og fordi Vestjylland gemmer på så mange boligperler, forventer vi at flere vil søge hertil i de kommende år. Med Trine og vores nye kontor kan vi være med til at sikre de rette salgspriser og de rette købere til egnens boligejere.”

Dyb interesse for bygninger

Formidling af boligens kvalitet og værdi er et af de områder, hvor Trine Risum Rasmussens baggrund som bygningskonstruktør i den grad vil komme Lilienhoffs kunder til gode.

“Jeg har en dyb interesse for bygninger – ikke bare for boligsalget. For mig er det også hele arkitekturen, konstruktionen og materialerne, der er interessant. Det er også noget af det, jeg glæder mig til at videreformidle til potentielle købere – jeg forstår kvaliteten af en bolig og kan forklare værdien af for eksempel materialevalg og byggestil.”

Kontakt til udenlandsdanskere på sommerhusjagt

Som ejendomsmægler på egnen har Trine Risum Rasmussen helt naturligt stor erfaring i at vurdere og sælge sommerhuse, som selvsagt er en af ‘de store kategorier’ i Vestjylland. Danskere fra hele landet – og fra udlandet – søger ofte til Vesterhavets brusende bølger, åbne vidder og storslåede solnedgange, når de skal investere i en fritidsbolig.

“Her bliver Lilienhoffs landsdækkende profil også en mærkbar fordel for sælgerne. Via Lilienhoffs store, relevante køberkartotek får de nemlig adgang til købestærke kunder – ikke mindst i udlandet. Mange udenlandsdanskere, der savner Danmark og især vores smukke kyster, ved at de skal kigge hos Lilienhoff,” forklarer Trine Risum Rasmussen.

Sociale medier er et meget stort udstillingsvindue

Udover muligheden for kontakt til mange relevante boligkøbere, så kan kunderne også nyde godt af Lilienhoffs sociale medier.

“Vi har en meget stor følgerskare på sociale medier. På Instagram har vi over 20.000 følgere, mens Facebook tegner sig for over 14.000 følgere. Disse mange følgere liker, kommenterer og deler vores opslag i stor stil, sådan at vores boliger når meget bredt ud, både i Danmark og uden for landets grænser. Over de sidste 30 dage har vi samlet set haft næsten 4,5 millioner visninger på sociale medier. Det skaber et udstillingsvindue, der lyser meget kraftigt op overfor dem, som er på jagt efter en bolig, der er lidt ud over det sædvanlige. Det er noget, vores boligsælgere sætter pris på", udtaler Hans Lilienhoff.

Allerede mange boliger til salg i Vestjylland

Hvis du er nysgerrig for at se Lilienhoffs udvalg af skønne liebhaverboliger i Vestjylland, kan du klikke her.

Lilienhoffs vestjyske kontor ligger i Nupark, Holstebro

Herunder ser du et billede af Nupark, hvor vores vestjyske afdeling har kontor. Den præcise adresse er Nupark 51, 7500 Holstebro.

Du kan kontakte Trine Risum Rasmussen ved at sende en e-mail til trine@lilienhoff.dk eller ringe til hende på mobilnummer 29 22 00 30.

 


Følg med på liebhavermarkedet

Vi udsender løbende nyhedsbreve, hvor vi giver en status på boligmarkedet med særlig fokus på liebhaveri. Hvis du er interesseret i at modtage disse nyhedsbreve, skal du udfylde skemaet herunder.