“De høje forventninger til mig gør, at jeg udvikler mig”

25. november 2021

Det er nu fem måneder siden, at vi fik glæden af to nye SoMe-medarbejdere. Én af dem er Josefine, og hvad studiejobbet hos os har givet hende, har hun fortalt om her:

”Mit navn er Josefine Groth, jeg er 23 år gammel, og til dagligt studerer jeg Negot Engelsk – Erhvervsøkonomi og Erhvervssprog på Syddansk Universitet. Derudover er jeg ansat hos Lilienhoff som SoMe-medarbejder, hvor min fornemste opgave er at lave fedt indhold til diverse sociale medier - og det er jeg vild med!”

Hvorfor er det godt at have studiejob hos Lilienhoff?

“Det allerbedste ved at være her er det ansvar, jeg får – og dermed også den tillid, jeg bliver vist. Jeg føler, at jeg får lov til at vokse med opgaven, lære af mine fejl og dygtiggøre mig. Det giver både selvtillid og blod på tanden! Jeg vil blive endnu bedre, på både studiet og arbejdet. Det at komme ind hos Lilienhoff har givet mig så meget på mange områder.”

Kan du give et eksempel på det ansvar, du får?

“Min kollega og jeg blev bedt om at holde et oplæg for alle Lilienhoffs mæglere fra hele landet. Vi fortalte om sociale medier og deres betydning. Her stod vi som to studerende og skulle holde et oplæg for en flok topkompetente mæglere. Det var en fed udfordring, og det var superfedt at få lov til at fortælle om vores arbejde, og hvorfor netop SoMe er så vigtigt – også for dem. Jeg er i det hele taget vokset rigtig meget i min forholdsvis korte tid hos Lilienhoff. Der er høje forventninger til mit arbejde, og det gør, at jeg udvikler mig.”

Hvordan bruger du dine oplevelser fra Lilienhoff på dit studie?

“Jobbet gør jo, at jeg har fået en fod inden for på arbejdsmarkedet, altså den rigtige verden, og det komplementerer mit studie rigtig godt. Jeg oplever, at jeg til mine forelæsninger har Lilienhoff i baghovedet, når min underviser snakker om organisationer, teorier og modeller, og det gør undervisningen både mere spændende, levende og relevant. Det har været en aha-oplevelse, at et studiejob kan bidrage på den måde.”

 


Følg med på liebhavermarkedet

Vi udsender løbende nyhedsbreve, hvor vi giver en status på boligmarkedet med særlig fokus på liebhaveri. Hvis du er interesseret i at modtage disse nyhedsbreve, skal du udfylde skemaet herunder.