Vestergade 15E, 4930 Maribo
Sublim udsigt i første række til Søndersø
Det er dér, hvor Hunså og Søndersø løber sammen, at denne villa har en helt sublim beliggenhed. Udsigten er af en anden verden, og broen sætter aktivt vandet i spil. Naturen spiller hovedrollen for placeringen, der samtidig imponerer ved at være midt i Maribo med alle byens goder inden for kort rækkevidde. Selve boligen er i sig selv en fordel. Udefra bliver den elegante stil slået fast i kraft af den hvide facade, de matchende småsprossede palævinduer og det mørke tegltag. De 319 kvadratmeter indvendigt er veldisponerede med blandt andet to køkkener.
Livet ved vandet
Udsigten er mageløs. Den bliver særligt imponerende fra haven, hvor man virkelig kan føle relationen til vandet. Direkte mod syd bidrager springvandet med en charme til rammerne. Lader man blikket glide mod øst, er Maribo Domkirke smuk i baggrunden, mens man i vestlig retning kan skue til Naturpark Maribosøerne, og her bliver træernes foranderlige udtryk et særligt fint syn.
Der er skabt en charmerende sammenhæng mellem hus, have og vand i form af flisegangene, der er ført ned over plænen og til søen. Den veltrimmede græsplæne får desuden følgeskab af nøje afstemt beplantning. Nærmest huset er der en stor, hævet terrasse, og træder man op på altanen, er udsigten kun endnu mere imponerende. På den anden side af huset har man en hyggelig gård, hvorved man også finder indkørslen og en garage.
Herskabelige rammer med udsigt
Inden døre er udsigten absolut også en væsentlig faktor. De tre stuer en suite er orienteret således, at man har et skønt kig til søen fra dem alle. I den midterste stue er oplevelsen særlig qua den store, rundede karnap med en bred række vinduer. Den østligste stue har tilsvarende et stort glasparti, der slipper store mængder lys ind. Det er fra den midterste stue, der er adgang til køkkenet, som er udført i en klassisk stil og har en kogeniche.
I den vestlige del af stueplanet finder man et rummeligt badeværelse med et badekar og en bruseniche samt et værelse, et gæstetoilet og et par disponible rum til alskens formål. Førstesalen kan blive anvendt som en separat lejlighed, hvis man ønsker det. Her er der nemlig et åbent opholdsmiljø med et køkken, som dog også kan omdannes til et ekstra værelse efter behov. Etagen har desuden et vaskerum, et badeværelse med kar, bruseniche og to håndvaske samt et stort værelse med et walk-in-closet.
Idyllisk placering midt i byen
Det er en særlig oplevelse at bo så naturskønt og samtidig lige midt i byen. Vandet bliver en smuk baggrund, ligesom søen bliver en aktiv medspiller i jeres fritid. Der er sti hele vejen rundt om søen, som man kan gå eller cykle via. Samtidig er det lige rundt om hjørnet, at der både er butikker og lidt spisesteder. I nærheden finder man tilsvarende supermarkeder, og så kan man også gå til skole og daginstitution. Maribo rummer ydermere sportsfaciliteter, en togstation og skov, og så er der blot to kilometer til motorvejen.
Afstand til ...
- Indkøb400 meter
- Maribo ByLige rundt om hjørnet
- Skøn naturLige ud af havelågen
- Skole/pasningsmuligheder5 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Maria Davidsen
- Ejendomsmægler, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser