Skrænten 16A +16B., 4220 Korsør

Kvalitetsvilla med 226 etagemeter i første række til Storebælt

Med panoramaudsigt over Storebælt i det sydlige Korsør ligger denne indbydende ejendom. Der er tale om et gedigent kvalitetsbyggeri fra 1990, som er yderst velholdt samt udstyret med velvalgte materialer. Boligen er indflytningsklar og består af to fulde etager, og et muret anneks i samme stil som huset ligger frit på den store private grund, der består af 2 matrikler. Ligeledes medfølger en integreret, dobbelt carport, og haven er i sig selv naturskøn og privat.

Unik udsigt over hav, skov og Storebæltsbroen

Ejendommen ligger i første række til vandet og sandstranden omtrent 14 meter over havoverfladen. Man får derfor en imponerende 180-graders panoramaudsigt over Storebælt med kig til Storebæltsbroen, Fyn, Langeland, Agersø og Omø, ligesom kysten danner ramme om alt fra dukkerter til gåture. Der er utroligt fredeligt her, og det skyldes også naboskabet med Korsør Lystskov, som kendetegner udsigten til den anden side. Skoven er et oplagt udflugtsmål alle årets dage. Samtidig er der legepladser, indkøbsmuligheder og pasningstilbud i nærområdet samt blot et par kilometer til flere af byens tilbud i det centrale Korsør.


Holdbart bygningsværk

Foruden den betagende havudsigt er rødstensvillaen placeret for enden af en stikvej på en tilbagetrukket grund, hvor man kan færdes ugeneret. I tråd med naturen i omgivelserne er den store have anlagt med frodig beplantning, der bidrager til den stemningsfulde atmosfære og skaber rum. Der er også et bålsted og et shelter og i det hele taget et hav af udfoldelsesmuligheder.

Arkitekturen er præget af klassisk kvalitet. Det fremgår blandt andet af det solide, røde murværk, og på begge sider af ejendommen kan man se hævede hårdttræsterrasser på galvaniserede stålstolper, hvor også gelænderet består af galvaniseret stål. Løbende er villaen blevet opdateret og vedligeholdt. Senest har man etableret fjernvarme i 2023, og i 2021 blev det ene badeværelse moderniseret.

Veldisponeret, lyst og rummeligt

Inden døre fortsætter det gode førstehåndsindtryk i den rummelige beboelse, som er fordelt på to etager. Begge med udgang til haven. Underetagen er i niveau med haven, og man tilgår hoveddøren på overetagen. Entréen er i åben forbindelse med køkken-alrummet, som videre er forenet med dagligstuen, så der opstår et sammenhængende opholdsrum med masser af plads og lys. Der er fire sæt dobbeltdøre i alt, som fører ud på terrasserne til begge sider. Selve køkkenet er et moderne og stilrent eksemplar fra Svane med en central kogeø og således ideelle forhold for fælles madlavning.

Dernæst rummer overetagen et soveværelse med direkte udgang til den vestvendte terrasse, hvor havudsigten kommer til sin fulde ret, og det er også på denne etage, at man finder det nyistandsatte badeværelse. Nedenunder venter yderligere to værelser, begge med egen udgang til haven, og et badeværelse samt et bryggers, et disponibelt rum og et stort, møblérbart rum.

Afstand til ...

  • Strand/vand20 meter
  • Korsør skov 5 minutter
  • Korsør station12 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser