Rørmosegård, Søndervangsvej 55, 4581 Rørvig
Fantastisk lystejendom i naturskønne omgivelser i Rørvig/Nakke
Nakkeområdet i det nordlige Odsherred er kendt for sin rige natur, de store vidder og den særlige placering mellem Kattegat og Isefjorden. Det er i disse omgivelser, at denne særegne ejendom findes. Ejendommen er kendetegnet ved et utal af muligheder for alskens udfoldelser og en smuk placering tæt ved vandet. Udsigten til fjorden er enestående og smuk, og det samlede jordtilliggende på 10 hektar stopper dér, hvor fjorden begynder.
De utallige muligheder
Det er ingen underdrivelse at sige, at man på ejendommen på Søndervangsvej 55 kan foretage sig lige det, man ønsker og faciliteterne er allerede til stede. Det er særligt kombinationen af den attraktive beliggenhed, de 10 hektar jord og ikke mindst de mange bygninger, der giver anledning til det store potentiale.
Jorden består af mark, skov, eng, strand og søer. Jorden kan man dyrke, anvende til heste eller andre dyr eller benytte til jagt på både andefugle og rådyr.
På et mindre areal er der plantet tusind vinstokke og faciliteter til fremstilling af vin finder man i en af bygningerne med grovkøkken, vinlager og butik. Af andre bygninger kan man få glæde af værksted, hal, maskinhus til opbevaring og maskinhus med to carporte og et muret hønsehus.
Stuehuset og udsigten
Fra stuehusets vinduer er udsigten helt fænomenal. I forgrunden ser man folde og engarealer, der strækker sig helt ned til Isefjorden. Indsejlingen til Isefjorden er et benyttet farvand, så man kan ofte se store som små både og skibe passere forbi. På den anden side af fjorden kommer Hornsherred til syne.
Udefra er stuehus og bygninger et fornemt match til det flotte landskab omkring ejendommen. Facaden er hvid og taget er sort. "Man føler sig budt velkommen". Indendørs råder man over 160 kvadratmeter med stuen vendt mod fjorden som det største rum. Herudover findes tre værelser, køkken-alrum, badeværelse og gæstetoilet. Overetagen rummer omkring 140 uudnyttede kvadratmeter, der delvist er forberedt til at kunne indgå i boligarealet.
Tæt på natur og by
Odsherred er kendetegnet ved landskabet, lyset og livet. Der er højt til himlen og lyset fra havenes spejling er helt speciel. Tæt på ejendommen findes nogle af Danmarks bedste strande, Kabelhuset ved Kattegat eller Skansehage ved Isefjordens indsejling. Her er natur og kyst i massevis.
Beliggenhedens attraktive kvaliteter kommer også til udtryk ved praktiske egenskaber. Der er ikke langt til Rørvig by til indkøb og daginstitution, og kun 300 m til skole. Det gode naboskab og fællesskab er ligeledes et kendetegn for området.
Afstand til ...
- Vandkanten5 minutter
- Rørvig Havn5 minutter
- Rørvig Friskole1 minut
- Nykøbing Sjælland10 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Wøhlk
- Indehaver og ejendomsmægler, Nordsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser