Parallelvej 11A, 3070 Snekkersten
Betagende historisk villa med fri udsigt over Øresund og særegen arkitektur
I 1897 lod Karen Birgitte Monrad og Karl Frederiksen denne imponerende ejendom opføre i Snekkersten. Dengang, som i dag, var udsigten til Øresund ganske fabelagtig. Huset ligger på toppen af vejen parallelt med Strandvejen og derfor hævet et godt stykke over vandlinjen, så du både får roen og den imponerende udsigt. At huset ligger så højt gør, at man selv fra husets stueplan og store terrasse, kan nyde den smukke udsigt. Skønt ejendommen har undergået flere ombygninger, vil man stadig få øje på den store detaljerigdom og de mange arkitektoniske finesser, der kendetegner det ydre såvel som det indre. Husets ejere har passet godt på huset, og prioriteret at bevare husets smukke arkitektur. Huset er fordelt på fire etager og udgør 432 boligkvadratmeter, anvendeligt og disponibelt rum i tagetagen og 60 kvadratmeter kælder.
Drømmen om en ejendom til flere familier eller generationer
Ejendommen byder på en ganske unik mulighed for de rette købere, der leder efter en stor ejendom til flere familier eller generationer – der foreligger en principiel tilladelse til at opdele ejendommen i to boligenheder. Projektet kan gennemføres ved at nedrive den eksisterende tilbygning og opføre ny tilbygning på op til 275 kvadratmeter. Boligerne vil i det tilfælde opdeles som ejerlejligheder. Skitseforslag til projektet kan rekvireres efter forespørgsel.
Prominente navne og en særlig arkitektur
Karen Birgitte var en af døtrene til den forhenværende konseilspræsident under 1864-krigen, Ditlev Gothard Monrad. Karen Birgitte opkaldte ejendommen efter det område i New Zealand, hvor hendes far efter krigen havde søgt landflygtighed. Den kom derfor til at hedde ”Villa Karere”, der på maori betyder ””Den af Gud udsendte”, og sidenhen i 1924 fik ejendommen det navn, den har i dag, da Dommer Emil Højsøe ikke uden sans for selviscenesættelse omdøbte den til Dommergården.
I dag, godt 130 år efter opførelsen, vil man endnu se den smukke bindingsværk, der stedvist kommer til syne. Mod vejen er det smukke indgangsparti forsynet med rombeformede glas og tilsvarende udsmykning på selve døren, mens der på den anden side af huset er den charmerende glasstue med småsprossede ruder, som stjæler opmærksomheden. Det store træværk, kobberdetaljerne og den hvide facade er en fortrinlig kombination.
En velkomponeret bolig
Husets mange kvadratmeter er fordelt på fire etager, og i stueplan er det især det anseelige opholdsmiljø med flere stuer en suite og køkkenet, der udgør midtpunktet. Køkkenet er fra 2006 og er bygget i en moderne stil i samspil med mere klassiske finesser såsom de høje paneler og de smukke, mørke træloft i tilstødende stue. Glasstuen er selvsagt mestendels udmærket ved lysindfaldet. Fra alle afsnit er den flotte udsigt en del af fornøjelsen.
Etagen er videre indrettet med to værelser, mens der ved hallen er et badeværelse og endnu en stue. Sidstnævnte markerer desuden overgangen til en særskilt sektion med to store rum og et badeværelse. Dette kan tjene til alskens formål, mens yderligere fire værelser og et badeværelse er at finde på førstesalen. Øverst oppe ligger et disponibelt rum, hvor ovenlysvinduer og glaspartiet i gavlen skaber optimale forhold for udsigten.
Haven, udsigten og den suveræne beliggenhed
Fra soveværelset på anden sal er udsigten naturligvis helt fænomenal. Man kan se vidt og bredt, og i klart vejr kommer Sveriges kyst tone tydeligt frem, ligesom man kan følge skibstrafikken på vandet. Det er imidlertid ikke kun fra huset, at udsigten er noget helt særligt. Det er den også fra haven, hvor de i forvejen gode betingelser er flankeret af solrige terrasser og en smuk beplantning med gamle træer, buske og bede.
Husets placering højt i landskabet er attraktiv, og kvarteret er fredeligt. Det tager kun få øjeblikke at gå til kysten, mens lokalområdet også er velforsynet, når det drejer sig om grønne skove. Foreningslivet er stærkt, og alt, hvad man kunne få brug for i hverdagen, har man lige ved hånden.
Afstand til ...
- Vand og strand1 minut
- Togstationen2 minutter
- Havnen2 minutter
- København38 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Wøhlk
- Indehaver og ejendomsmægler, Nordsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser