Lægårdsvej 1, 9370 Hals

Stilren arkitektur og panoramaudsigt over indsejlingen til Aalborg

På en glimrende placering i Hals ligger denne moderne ejendom. Herfra oplever man livet på havnen helt tæt på, ligesom man dagligt betragter vandet, naturen og den mangfoldige skibstrafik, der sejler forbi på vej til og fra Aalborg. Det er PlusArkitekterne, der står bag ejendommens elegante, stilfulde udtryk og velovervejede rumfordeling. Bygningen blev opført i 2014 og er udført med omtanke for både funktion, æstetik og udsyn. Resultatet er et moderne hjem, som harmonerer med både udemiljøer og nærmiljøet. Bemærk, at der er en stor og meget anvendelig garage i underetagen.

Hav, historie og byliv i Hals

Ejendommen ligger centralt i Hals ved indsejlingen til Limfjorden. Her er det maritime miljø forenet med et rigt udvalg af bekvemmeligheder og fredet natur langs kysten, og fra matriklen kan man gå til det hele. Havnen summer af aktivitet med sejlere og besøgende året rundt, mens skansen og de omkringliggende grønne arealer giver luft og udsyn. Havnemiljøet, vandet og naturen er alt sammen fremtrædende i udsigten, og ude på vandet bidrager skibstrafikken til oplevelsen af et levende sceneri dagen igennem. I horisonten skimter man Hals Barre Fyr, og man kan sågar se helt til Øster Hurup mod syd. Solopgangen farver Aalborg Bugt mod øst, og mod vest går den ned igen over Limfjorden.

Maritim karakter i moderne klæder

I første række til vandet, havnen og den kystnære natur fremtræder villaen med et markant og ligeledes elegant udtryk. Formsproget er enkelt og præcist, uden overflødige detaljer og inspireret af det maritime miljø og havnens funktionelle bygninger. Samtidig er der tale om en moderne fortolkning, hvor vældige vinduespartier får det optimale ud af udsigten og lyset.

Grunden er disponeret med flere terrasser, så man kan følge solen fra morgen til aften. Fra vejen fører indkørslen ned til den integrerede garage i kælderplan, som binder huset solidt til grunden og giver praktisk adgang i al slags vejr. Garagen er derudover en brugbar tilføjelse til boligen, hvor indretningsmulighederne inkluderer mere end bare køretøjer.

Lys, luft og rene linjer

Stueetagen rummer størstedelen af de veldisponerede boligkvadratmeter. Én ende er afsat til et køkken-alrum med dagligstue i åben forbindelse, hvor sollyset strømmer ind fra flere vinkler. Lysindfaldet og den luftige rumfornemmelse er forstærket i kraft af den åbne etageinddeling, der beriger køkken-alrummet med en markant loftshøjde og ovenlys. Selve køkkenet er et veludstyret eksemplar fra Svane, og tilsvarende skabselementer af samme mærke går igen overalt i huset. Fra køkken-alrummet er der to udgange til en hævet træterrasse, der omkranser bygningens sydvendte hjørne.

Dernæst får man tre rummelige værelser, to badeværelser og et viktualierum i stueplan, mens overetagen består af et svævende repos med husets bedste udsigtspunkt. Endelig er der, foruden garagen, også et stort, praktisk vaskerum og to disponible rum i underetagen.

Afstand til ...

  • Havnen3 minutter
  • Meny2 minutter
  • Hals Seaside Golf4 minutter
  • Skole, daginst. mv.3 minutter
  • Aalborg Lufthavn30 minutter

Vil du kontaktes?

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser