Sletbakkevej 70, Mygdal, 9800 Hjørring
Moderne ejendom med en vederkvægende og velsignet naturbeliggenhed
Omtrent lidt mellem Hirtshals og Hjørring ligger dette gedigne levested, der toner frem med lige dele natur og moderne byggeri. Den elegante landvilla er fra 2014 og byder sig til med en stramt tilrettelagt arkitektur samt en velkomponeret indretning, mens omgivelserne er helt og aldeles fredelige. Skuldrene sænker sig 3-4 centimeter, når man ankommer og slukker bilen; Her er grønt og natur så langt, man kan se. Hér er også ideelle forhold, hvis man har jagttegn eller ønsker at holde dyr.
Fred, ro og helt for sig selv
Ejendommen finder man for enden af en blind grusvej. Der er langt til de få naboer, som også bor i området, men kort til dyreliv og smuk natur. Der hersker således en sjælden stilhed, hvor kun vindens susen i græsset og fuglene i toppen af trækronerne lader rislen, raslen og kvidren ud i det frodige terræn. Selvom landskabet er bakket, man kan se langt omkring, og måske netop fordi her er så kuperet, er det indimellem som om, at himlen, skovene og de åbne arealer smelter sammen til et.
På trods af den tilbagetrukne beliggenhed er der ikke langt til de mest nødvendige dagligdagsfaciliteter. I Bjergby, en levende og hyggelig landsby, er der både skole og fødevarebutikker, ligesom der er et sprudlende foreningsliv, som er centreret omkring alskens fritidsaktiviteter og idræt. Det tager desuden ikke ikke lang tid at køre til Hjørring.
7,5 hektars muligheder
Jordtilliggendet er på en anelse over 7,5 hektar. Arealet består omtrent af halvt græs og halvt af skov. På grund af den særlige stilhed og landskabernes varierede forløb med skiftevis åbne områder og trædække trives et stort antal af dyrearter, herunder også de mest almindelige dyr, som jægere og andet godtfolk håber at se på deres jorde. Jagten er med andre ord fortrinlig.
Det er imidlertid ikke kun jagt, der er potentiale for. Jagten kan man nemlig sagtens kombinere med dyrehold af snart sagt enhver type, for her er foruden rigelig plads også gode udhusbygninger, hvoraf den ene er en større lade fra 2015. Den anden er en garage, mens den tredje kvalificerer sig til betegnelsen orangeri, samt et udhus i skovkanten.
Et moderne stuehus
Det er dygtige arkitekter fra arkitektfirmaet Arki Nord, der har bistået udarbejdelsen af tegningerne til det flotte stuehus. Boligen stod færdig i 2014, og de mange kvaliteter, som huset besidder, kommer allerede udefra til syne. Den hvide facade med dannebrogsvinduer toner frem i samspil med et tag af pandeplader, og inden døre er det enkle udtryk videreført i store, højloftede rum.
Det største rum i huset er opholdsrummet, hvor køkken-alrummet og stuen ligger i åben forbindelse. Køkkenet er enkelt med et landligt udseende, og da loftet både her og i stueafsnittet er ført til kip, hersker en luftig fornemmelse. De mange vinduer og døre lader tilsvarende masser af lys ind.
I den ene ende af boligen råder man over et anseeligt soveværelse med direkte adgang til et badeværelse, og i modsatte ende har man yderligere to værelser. Endnu et badeværelse og et bryggers afrunder hjemmets gode indretning.
Afstand til ...
- Hjørring15 minutter
- Lønstrup29 minutter
- Kjul Strand20 minutter
- Indkøb5 minutter
- Skole, daginst. motorvej mv. 5 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Hans Lilienhoff
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser