Skrænten, Hulvejen 13, 9560 Hadsund

At bruge ordet panoramaudsigt er næsten en underdrivelse hér

I den lille, men dog fuldt udrustede by Als på den nordjyske østkyst, ligger et ganske særligt sted med en lige så særlig beliggenhed. Huset er bygget i træ med et stilrent og gennemført udseende fra yderst til inderst, og fra både det store, lyse opholdsrum i stueplan såvel som fra underetagen er der en fejende og meget imponerende udsigt over Kattegats blå bølger. Terrasser i flere niveauer og en velanlagt have underbygger den høje standard.

Fred og ro og beliggenhed beliggenhed beliggenhed

Ejendommen ligger let hævet i landskabet, og hele herligheden er arrangeret således, at vinduespartier, terrasser og have vender mod øst. Det vil sige, at man får fuld valuta i forhold til havudsigten, mens der bag huset rejser sig en stejl bakke med skovlignende bevoksning.

Fra denne idylliske plet er der udsigt, så langt øjet rækker. Farverne, lyset og livet på vandet ændrer sig konstant, og der skal ske noget virkeligt spændende i fjernsynet, før man kan tage blikket væk fra udsigten. Man kan se op og ned ad kysten, og ret fremme er det først den brede strandeng, man får øje på. Længere ude løber en mole mere end 100 meter ud i vandet, og foruden de ganske få besøgende, vandrere, kitesurfere, havsvømmere m.fl., der af og til kan ses på bekvem og ugeneret afstand fra huset, føler man sig ofte helt og aldeles alene midt i den smukke natur med de åbne vidder og højt til himlen.

Når man befinder sig på denne skønne plet, har man en distinkt fornemmelse af, at man lever lidt tilbagetrukket fra den travle verden udenfor. Som sit eget refugium. Men alligevel er man ganske tæt på de mange muligheder, der er i Als, for det er lige bag den skovklædte skråning bag ejendommen, at byen begynder. Udover en velassorteret Meny, er Als begunstiget af noget så sjældent som sin helt egen slagterbutik og bagerforretning. Byen kan også mønstre alskens foreninger, som giver mulighed for mange forskelligartede udfoldelsesmuligheder, og Øster Hurup Havn ligger kun 12 minutters kørsel væk.

En vellykket arkitektur

Den sortmalede træfacades udtryk brydes af hvide vinduesrammer. Glaspartierne i forgangen og i køkken/alrummet er høje og brede, og allerede udefra afsløres det, at disse rum har loft til kip, for ruderne fortsætter helt op under taget. Det sikrer et fremragende lysindfald i køkken/alrummet, hvor man befinder sig det meste af tiden.

Køkkenet er bygget i et smagfuldt design med hvide fronter, hvide bordplader og sorte accenter. Ovenlysvinduerne lader masser af lys ind i det i forvejen veloplyste rum, og i både alrumssektionen og stuen er der glas fra gulv til loft. I sidstnævnte er det skydedøre, som når de trækkes til side, skaber en smidig og flydende overgang mellem den store, solrige terrasse just foran.

Underetagen er indrettet med flere disponible rum, der til fulde matcher den høje standard, man så i stueplan. Materialerne er velvalgte, og da udsigten er lige så smuk herfra som fra alle andre steder på ejendommen, er etagen en fuldt integreret del af boligen. Der er endvidere et vaskerum og to badeværelser, hvoraf det ene er forsynet med et spabad. Selvfølgelig med udsigt til det store hav udenfor.

Det hele bliver afrundet af flere udhuse, hvoraf det ene er placeret under boligen, mens det andet er en anseelig bygning længst fremme på grunden. Den er bygget i samme stil som det øvrige.

Afstand til ...

  • Meny og indkøb2 minutter
  • Vandkanten20 sekunder
  • Lystbådehavn6 minutter
  • Padelbane og motionscenter5 minutter
  • Skole og fritidsordning5 minutter

Vil du kontaktes?

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser