Skjernvej 89, 7500 Holstebro
Bo i skoven, helt tæt på byen
I udkanten af Holstebro ligger denne særegne ejendom, hvor beliggenheden perfekt balancerer grønne omgivelser og korte afstande til alle byens mange muligheder. Den arkitekttegnede villa er tilrettelagt, så grunden på en hektar med skov og å kommer til sin fulde ret både ude og inde. Udtrykket er enkelt, og planløsningen er veldisponeret med blandt andet et stort opholdsrum og regulære værelser.
En helt særlig grund
For at være helt præcis, så er grundens størrelse på 10.033 kvadratmeter og mulig at udstykke. Huset ligger på den vestlige side heraf, og mod øst afgrænses grunden af Vegen Å, der skærer sig gennem landskabet. Mellem disse to yderpunkter har naturen råderet fraset nogle mindre områder, der holdes nydeligt.
Den varierende beplantning af både løv- og nåletræer skaber et spændende udseende, og hertil bidrager det let kuperede terræn også. Ved en lille sø står en sortmalet træhytte med tilhørende terrasse, men flere steder rundt på den store grund er det værd at sætte sig og nyde de flotte omgivelser. Det gælder ikke mindst helt fremme ved åen.
Beliggenheden i skoven tæt på byen
Man har så sandelig fornemmelsen af, at man bor i skoven. Det plejer at betyde, at der tilsvarende er langt til alt. Det er på ingen måde tilfældet her, for det tager ikke mange øjeblikke at køre til midten af Holstebro, hvor man kan tage for sig af retterne. Her er både et rigt kulturliv og spændende butikker at finde.
I området er der også løbestier og naturoplevelser lige ved hånden. Mod syd kan man følge Vegen Å i kilometervis. Den ugenerede fornemmelse fortsætter altså langt udover naturgrunden, og på samme tid er det let at nå motorvejen, så rejsetiderne i snart sagt alle retninger er overkommelige. Man får med andre ord det bedste af begge verdener.
Arkitekttegnet og fornemt afstemt terrænet
Huset blev opført i 1951, og siden da er der sket flere ændringer. Den største løb af stablen i årene 1998-2002. Udefra fremstår villaen med en enkel rødstensfacade uden dekorationer, og mod gårdspladsen er der tilføjet en veranda.
Inden døre er boligens samlede areal på 125 kvadratmeter plus 77 kvadratmeter i kælderniveau. I det store opholdsrum finder man trægulve fra Junckers, og gennem vinduerne modtages et rigt lysindfald, som understøtter ovenlysvinduerne, ligesom de sikrer udsigten til skoven. Køkkenet er lavet med riflede fronter og granitbordplader.
Et par trin oppe fra entréen er der en værelsesafdeling med to værelser og et badeværelse. Fra værelserne er der udgang til en altan, og endelig fuldendes hjemmet af en kælder, hvor man råder over endnu et badeværelse og tre disponible rum.
Afstand til ...
- Centrum3 minutter
- Plantage2 minutter
- Motorvej10 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Trine Risum Rasmussen
- Indehaver og Ejendomsmægler, Vestjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser