Julmosevej 3, 3460 Birkerød
Eksklusiv udsigtsvilla med panorama over Julmose Sø og nærhed til Birkerød centrum
Med et 180 graders panorama over Julmose Sø og det fredede naturlandskab i Stavnsholtkilen ligger denne villa. Villaen fra 1971 bærer præg af en gennemført modernisering med velvalgte materialer, optimale lysindfald og masser af veldisponerede kvadratmeter. Grunden skråner let, og byggeriet er udformet i overensstemmelse med det kuperede terræn. Den naturskønne udsigt er et fremtrædende aktiv ved ejendommen, idet man får fornøjelsen af den både inde og ude. Man følger derfor årstiderne tæt og ser næsten dagligt solen gå ned over landskabet.
Arkitektur formgivet af skråningen
Man fornemmer straks roen, idet man kører ned ad den blinde vej, og på adressen møder man villaen, som er højt placeret og bygget ind i skråningen. Arkitekturen er på én og samme tid storslået og simpel. Der er rene linjer, symmetri og gennemgående materialer i byggeriet, mens store glaspartier og udemiljøer er orienteret mod søen. Naturen er tænkt ind i det hele, og udsigten er optimalt udnyttet. Ydermere er der fine parkeringsforhold på matriklen både under tag og i det fri.
Åbne rumforløb og lys fra oven
Det er på overetagen, at den primære beboelse er foldet ud. Man træder ind i en hall, hvor sollyset strømmer ind ovenfra gennem en markant glaspyramide, der samtidig medvirker til den generøse loftshøjde. Naturlige lysindfald, udsigt til naturen og højt til loftet er alle temaer, som er gennemgående i boligen og forstærker den luftige rumfornemmelse. Fra hallen føler man sig draget mod stuen, hvor udsigten over det bugtende landskab kommer til sin fulde ret. Stuen er i åben forbindelse med køkken-alrummet, og her følger udsigten med. Fra begge opholdsrum kan man træde ud på en hævet terrasse under udhæng.
På overetagen finder man også en lys og luksuriøs soveværelsessuite med tilhørende badeværelse og egen terrassedør til den omfangsrige træterrasse. Et ekstra værelse og et gæstetoilet fuldender rumfordelingen ovenpå. Underetagen er afsat til yderligere to rummelige værelser, et badeværelse og et walk-in-closet samt en centreret stue med udgang til haven. Endelig er der et brugbart kælderrum. Bemærk, at villaen er udstyret med termoruder, varmepumpe og et solcelleanlæg fra 2023.
Sydvendt terrasse og privat badebro
Udenfor kan man opholde sig ugeneret på terrasserne, som er indrammet og afskærmet af høje, opvoksede træer. Omkring husets sydside er der etableret en anseelig træterrasse, hvor man kan nyde solen dagen lang såvel som den naturskønne udsigt. Belægningen omkring ejendommen er nyligt udskiftet i 2024. Bevæger man sig ned over den skrånende grund, passerer man en urtehave og et shelter, inden man når frem til den private badebro, som giver direkte adgang til søen.
Fredet natur og Birkerøds bekvemmeligheder
Der er tale om en attraktiv og fredelig beliggenhed, der kombinerer forstadens ro med enestående natur og nærliggende fornødenheder. Nærmiljøet er kendetegnet ved beskyttet natur og et artsrigt dyreliv i Stavnsholtkilen nord for Furesø. Der er i det hele taget mange naturskønne udflugtsmål og friluftsaktiviteter i området, heriblandt ved Furesø og Furesø Golfklub, og alligevel går man ikke på kompromis med byens liv og bekvemmeligheder. Det tager kun få minutter at cykle eller køre til Birkerød Skole og Birkerød Station, ligesom velassorterede indkøbsmuligheder i bymidten blot er et par kilometer fra hoveddøren.
Afstand til ...
- København27 minutter
- Togforbindelse(Birkerød st.)5 minutter
- Institution og uddannelse5 minutter
- Ravnsholt Skov10 minutter
- Storslået natur0 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Stefan Thage
- Ejendomsmægler, Nordsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser