Antoinettevej 1E, Carlsbergkvarteret, 2500 Valby

Eksklusiv nyopført villalejlighed i Carlsbergkvarteret – 405 etagemeter og egen elevator - UDEN BOPÆLSPLIGT

Midt i naturskønne omgivelser i Carlsbergkvarteret finder man denne eksklusive villalejlighed fra 2026. Ejendommen repræsenterer kulminationen på en to år lang designproces ledet af arkitekt Steen Palsbøll, hvor ambitionen har været at skabe en moderne bolig i newyorkerstil, der samtidig respekterer det gamle Carlsberg-kvarters historiske arv. Både inde og ude er villaen præget af kvalitetsbetonede materialevalg, energioptimerede løsninger og en voluminøs beboelse, som inddrager lyset og den omkringliggende natur i dagligdagen. Bemærk også lejlighedens egen elevator.

Formet af landskabet og kvarterets historie

Carlsbergkvarteret udmærker sig ved en rig mængde arkitekttegnede ejendomme, og dette eksemplar indskriver sig i nabolagets tradition for høj byggeteknisk kvalitet. På adressen står den markante bygning i varme nuancer med røde murstensfacader og specialindfarvede vinduer og inddækninger. I tagfladerne er der integrerede solceller. Villaen er bygget ind i bakken og tilpasset det kuperede terræn, hvilket har skabt forskudte niveauer ude som inde.

Sektioner af lys og ro

Villalejligheden omfatter 1. salen samt den ene halvdel af kælderen. Planløsningen er disponeret i to primære sektioner. I den sydvendte fløj møder man det åbne opholdsmiljø, hvor vældige glaspartier er orienteret mod haven og løfter sløret for udsigten over søen. Loftet er ført næsten syv meter til kip, og sollyset strømmer ind herfra via ovenlysvinduerne. En halvvæg med indbygget biopejs skaber en let adskillelse mellem køkken-alrum og dagligstue uden at gå på kompromis med den luftige rumfornemmelse og følelsen af samvær. Et veludstyret Svane-køkken med fritstående ø danner ramme om madlavningen.

Endnu en raffineret arkitektonisk detalje er den specialdesignede glasvæg mellem trappegang og stue, der forstærker lysets og rummets udstrækning. Trappeopgangen er udført med glasværn med håndliste i eg, og i midten er der en rund elevator. I modsatte afdeling har man samlet boligens tre værelser og to badeværelser. Det ene badeværelse hører til en soveværelsessuite, som også er med eget walk-in-closet. Rumfordelingen i villalejligheden er fuldendt af et gæstetoilet ved hovedindgangen. Endelig supplerer underetagen med yderligere et badeværelse, to store disponible rum, et vaskerum og to depotrum. Fra det ene disponible rum er der to udgange til en nedsænket terrasse.

Uderum til fordybelse

De store vinduesflader på havesiden skaber en naturlig forbindelse mellem boligens raffinerede interiør og de grønne omgivelser. Herfra opleves det fælles, frodige haveanlæg med søen som et stemningsfuldt grønt åndehul, omkranset af varieret beplantning og høje, gamle træer.
Lejligheden har samtidig sit eget private indgangsparti med tilhørende terrasse, der skaber et afskærmet og eksklusivt uderum i direkte forbindelse med boligen. Hertil kommer egen parkeringsplads, som gør hverdagen både bekvem og ubesværet.
Det samlede udtryk er harmonisk og gennemtænkt, hvor de fælles grønne omgivelser suppleres af private udearealer, der giver mulighed for at nyde solen, roen og den særlige atmosfære omkring ejendommen.

På tærsklen til natur og byliv

Placeringen i Carlsbergkvarteret forener storbyens tilbud med forstadens ro, ligesom der er grønne åndehuller få skridt fra hjemmet. Man bosætter sig på grænsen til Carlsberg Byen, der i disse år tager form i smørhullet mellem Frederiksberg, Valby og Vesterbro på den historiske grund, hvor bryggeriet Carlsberg blev grundlagt i 1847. Den københavnske bydel er i dag kendetegnet ved en unik kombination af velbevaret arkitektur, urbane og rekreative rum samt et pulserende byliv med spisesteder, forretninger, kultur, erhverv og institutioner. Ydermere kan man gå til Søndermarken og Frederiksberg Have på et øjeblik, ligesom Carlsberg Station ligger i gåafstand fra matriklen.

Afstand til ...

  • Søndermarken1 minut
  • Carsbergbyen2 minutter
  • Frederiksberg Allé3 minutter
  • Frederiksberg Centeret5 minutter
  • Carlsberg St2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Wøhlk

  • Indehaver og ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser