Skansevej 21, Kulhuse, 3630 Jægerspris

Moderne fritidshus i klassisk byggestil, med masser af plads og uforstyrret fjordudsigt i Kulhuse

Med en betagende panoramaudsigt over indsejlingen til Roskilde Fjord ligger dette store og stemningsfulde fritidshus, med et helt autentisk udtryk. Huset, der er opført i gode materialer fra 2015 med blandt andet stråtag, sortmalet træfacader og store sprossede panoramavinduer, står ydermere velplaceret midt på den omfangsrige kystgrund. Der er tale om en fredelig beliggenhed på den nordlige spids af Hornsherred i Kulhuse, hvor man fra huset og haven i første række til vandet kan lade blikket glide uhindret over det åbne kystlandskab. Der findes solnedgange… og så findes der Skansevej 21-solnedgange.

En unik, eksklusiv og sjældent udbudt ejendom.

Fredeligt fjordlandskab og hyggelig kystby

Hornsherred udgør en naturskøn halvø, som adskiller Roskilde Fjord og Isefjord. Her yderst på næsset er der roligt, og landskabet er præget af tætte skove og åbne vidder. Kulhuse er ligeledes kendt som et stemningsfuldt lokalområde med indkøbsmuligheder og et maritimt omdrejningspunkt omkring havnen, hvorfra færgen sejler til Halsnæs.

Det er natur af høj kvalitet, der kendetegner nærområdet. Jægerspris Nordskov indbyder til fordybelse blandt historiske, ældgamle egetræer og Frederik VII’s jagtpavillon. Langs kysten ved Alholm Rev er der fine bademuligheder, og det omkringliggende farvand understøtter et rigt fugle- og dyreliv. Fra adressen er der kort afstand til de daglige fornødenheder og blot få minutters kørsel til Jægerspris by. Desuden tager det under en time at køre til København.

Naturgrund på nordkysten

Mere end 200 meter privat kystlinje og et udstrakt areal på over 15.000 kvadratmeter kendetegner ejendommens unikke naturgrund, der skråner mod vandet. Gamle træer og udstrakte græsplæner præger omgivelserne og giver grunden en parklignende stemning, der trods den centrale placering i Kulhuse er sikret komplet ugenerthed. Udemiljøerne omfatter flere forskudte terrasser, og i haven står en udespa, hvor det er oplagt at koble af under stjernehimlen eller til synet af aftensolen over fjorden. Ejendommen rummer også faciliteter til mere landlige sysler, med en beskeden hestefold og dertil fritliggende udhus.

Tidløst feriehjem med ekstraordinær rummelighed

Fritidshuset er opført i 2015 og udført med et klassisk udtryk, med sortmalede træfacader, elegante, hvide palævinduer og et solidt stråtag med en nyere mønning. Den robuste konstruktion bygger på naturmaterialer, der minimerer behovet for vedligeholdelse. Med 270 kvadratmeter fordelt på to etager er ferieboligen særdeles rummelig og fleksibel.

Entréen ligger centralt i stueetagen og giver adgang til en værelsesafdeling til den ene side samt et stort, åbent køkken-alrum til den anden. Fritlagte bjælker og en markant, muret glaspejseindsats beriger atmosfæren, og i dagtimerne strømmer sollyset på tværs af både entréen og køkken-alrummet. Samtidig får man den fulde fornøjelse af fjordudsigten indefra, og hele to sæt dobbeltdøre fører ud på den fjordvendte terrasse.

I stueetagens værelsesafdeling er der indrettet to regulære værelser og et stort badeværelse, og fra entréen er der adgang til et gæstetoilet. På førstesalen ankommer man til et repos, der forbinder to værelser samt giver adgang til stort badeværelse, med badekar og bruseniche, hvortil der er videre adgang til master-bedroom med hjørneplacering. Fra samtlige værelser på denne etage kan man betragte vandet.

Afstand til ...

  • Egen storslået natur0 minutter
  • Strand0 minutter
  • Kulhuse Havn2 minutter
  • København55 minutter
  • Lynæs/Hundested (færge)15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Stefan Thage

  • Ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser