Topvej 14, 3360 Liseleje
Arkitektonisk veludført fritidshus på højtliggende strandgrund syd for Liseleje
Med frit udsyn over Kattegat lige syd for Liseleje ligger dette højt placerede fritidshus. Her mødes historien og nutiden i et gennemtænkt arkitektonisk samspil mellem et velbevaret bjælkehus fra 1916 og en moderne tilbygning fra 2023. Bjælkehuset tjente i sin tid som sommerresidens for en brygmester fra Carlsberg og er sidenhen udvidet og opdateret. Fra huset og de omkringliggende solrige terrasser kan man betragte havet, ligesom en trappe fører ned ad skråningen til den brede sandstrand. Der medfølger tre mindre hytter med fleksible anvendelsesmuligheder samt et udhus og en glaspavillon.
Stille kyststrækning og livligt lokalmiljø
Varieret, vild natur karakteriserer nærområdet, hvor stejle skrænter knejser over Kattegat. Den høje placering i første række til vandet giver et uforstyrret panorama mod vest med garanti for at se røde solnedgange i horisonten, og man kan også se helt til Hesselø. Panoramaet skifter udtryk i takt med vejret og årstiden, men frem for alt er det en helt særlig ro, der kendetegner omgivelserne og atmosfæren på grunden.
Samtidig er der kort afstand til byliv og fornødenheder. Det er især oplagt at tage til Liseleje, der ligger tre kilometer længere oppe ad kysten mod nord. I Liseleje er den historiske badebystemning bevaret, hvor charmerende caféer og lokale restauranter summer af liv om sommeren, mens roen for alvor sænker sig over de fredelige sommerhusveje uden for sæsonen. Melby Overdrev og Tisvilde Hegn begynder her og danner ramme om vandre- og cykelture i de vidtstrakte landskaber.
Havudsigt og formfuldendt arkitektur
Kombinationen af det intime og rustikke udtryk fra bjælkehuset med tilbygningens mere funktionelle og stilrene fremtoning fremstår vellykket. Tilbygningen matcher nuancerne af sort og rød i det oprindelige, ligesom døre og vinduer i mahogni tilsvarer de gennemgående naturmaterialer. Omkring ejendommen er der flere terrasser, herunder en stor, sydvendt og overdækket terrasse af ædeltræ i forlængelse af tilbygningen samt en fliseterrasse, der er orienteret mod havet.
Bjælkehytte og badehotel i forening
Inden døre udgør markante bjælker og brede, lyse plankegulve fundamentet i den ældre afdeling, mens den moderne tilbygning bidrager med ekstraordinære lysindfald og luftige rumfornemmelser. Især tagsektionen med ovenlysvinduer forstærker lyset og fungerer samtidig som en arkitektonisk bro mellem de to halvdele.
Det originale hus rummer ferieboligens primære opholdsrum i form af et køkken-alrum med et stilrent Multiform-køkken fra 2023. Herfra er der åben forbindelse til en pejsestue, hvor det nordvestvendte vindue indrammer udsigten over himmel og hav. Yderligere to værelser og et moderniseret badeværelse i en afslappet badehotelstil opsummerer rumfordelingen i bjælkehuset. Derudover rummer tilbygningen endnu en stue, der indbyder til samvær i de lyse rammer, og der er også et soveværelse til rådighed. Fra begge rum i tilbygningen er der udgang til terrassen. Endeligt er der fra bjælkehuset et ekstra badeværelse, hvortil der formelt er praktisk adgang udefra, således det indvendige badeværelse forbliver privat.
Afstand til ...
- Havet1 minut
- Sandstrand1 minut
- Bageren6 minutter
- Skov6 minutter
- København60 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Stefan Thage
- Ejendomsmægler, Nordsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser