Birkely, Grønholtvangen 8, Grønholt, 3480 Fredensborg
Lystejendom med eksklusive hestefaciliteter syd for Gribskov og Esrum Sø
I det eftertragtede Grønholt mellem Hillerød og Fredensborg ligger en velholdt ejendom med et væld af hestefaciliteter. Den omfangsrige grund på 109.725 kvadratmeter er optimeret til hestehold med vandrefolde og løsdriftsstald samt en række andre bekvemmeligheder, der tilgodeser islandske heste. Stuehuset fra 1922 blev moderniseret i 2008 og består af tre etager med 292 boligkvadratmeter og yderligere 170 brugbare kvadratmeter i kælderen. Der medfølger også et poolanneks og en tredobbelt garage med loftsopbevaring.
Hestehold i pagt med naturen
Der er fra grunden direkte adgang til skoven Stenholtsvang, og herfra kan rides til Gribskov. På den anden side af Grønholtvangen ligger skoven Grønholt Vang. Området byder selvsagt på mange ride- og vandreruter, og hertil kan nævnes Sørup Hegn, Gamle Grønholt og Tulstrup Hegn, der ligger i Grønholt Vang. Foldene er anlagt efter konceptet "Paddock Paradise", så hestene kan færdes frit på arealet i et naturligt bevægelsesmønster. Anlægget er specifikt optimeret til islandske heste og tilbyder både en rotunde og en ovalbane, som overholder de oprindelige stævnemål. Laden er indrettet til en rummelig løsdrift, og der er også et stort, separat læskur til hestene. Endelig foreligger der tilladelse til at opføre flere hestebokse i laden.
Funktionelle rammer
Det klassiske stuehus er veldisponeret med store, lyse opholdsrum i stueetagen, værelser på førstesalen og ekstra mange indretningsmuligheder i kælderetagen. I stueplan udgør køkken-alrummet, spisestuen og opholdsstuen ét stort, sammenhængende areal i forskudte niveauer. Fra samtlige rum kan man træde udenfor på terrassen, der omkranser huset, og i alle retninger der er udsigt til naturen. Et regulært værelse og et gæstetoilet afrunder stueetagen.
Førstesalen rummer en stue, fire værelser, et walk-in-closet og to badeværelser. Det store soveværelse har fransk altan og eget badeværelse, hvor der er bruseniche og to håndvaske. I kælderen råder man over fem disponible rum, et bryggers, et badeværelse og et køkken.
Nordsjællandsk natur og nærliggende byliv
Store skovområder flankerer grunden til begge sider, mens Esrum Sø og golfbanerne ved Fredensborg Golf Club præger landskabet mod nord. Sammenhængende natur og landlig idyl karakteriserer nærmiljøet, omend bylivet ikke er mere end en kort togtur væk. Sørup Havn er et oplagt udflugtsmål om sommeren, hvor det er muligt at stævne ud på Esrum Sø med kano eller kajak, og ved havnen ligger også Sørup Is og Kaffestue. Bare 650 meter fra hoveddøren finder man Grønholt Station, hvorfra der er ét stop til Hillerød. Der er blot tre kilometer til Fredensborg By og 30 minutter til København.
Afstand til ...
- Direkte til skoven0 minutter
- Gode hestefaciliteterpå ejendommen
- Sørup Havn3 minutter
- Fredensborg5 minutter
- Rådhuspladsen40 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Wøhlk
- Indehaver og ejendomsmægler, Nordsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser