Kildegårdsvej 7, Nejede, 3400 Hillerød

Et helstøbt landsted med sjældne rammer for heste og familieliv

På denne matrikel er historisk arkitektur forenet med kompromisløs hestevelfærd og muligheden for at bo flere generationer side om side. Midt i et kuperet naturlandskab øst for Arresø ligger den firelængede gård, som er i en størrelsesorden, man ikke ofte ser. Ejendommen bærer på over 200 års arkitekturhistorie og er blevet renoveret løbende siden 2005. Længerne er afsat til to veldisponerede boligenheder såvel som rummelige hestestalde. Til gården hører fritstående udbygninger, heriblandt en ridehal, og grundarealet på godt 15,5 hektar er anlagt med folde, remiser og agerjord.

Gårdanlæg tiltænkt heste

Ankomsten til ejendommen foregår ad en fælles/privat vej, hvor afstanden til naboerne og de åbne vidder understreger følelsen af fred og ro. De fire længer indrammer gårdspladsen, som kommer til syne på den anden side af porthvælvingen. Bygningsmassen fremstår velholdt og ensartet med hvide facader og stråtage.

Hestefaciliteterne er tænkt ud fra ét klart princip, og det er hestenes trivsel. Der er tale om en ejendom, hvor rammerne er skabt til, at dyrene kan leve så naturligt som muligt. Omtrent halvdelen af længerne er allokeret til hestestald med kvalitetsbokse fra Laake, og der er direkte adgang fra stuehuset. Ridehallen er opført af Bundgaard Byg.

Klassisk elegance og kvalitetsmaterialer

Stuehuset rummer den primære beboelse, mens endnu en boligenhed er til rådighed i en tilstødende længe. Det bidrager til mængden af indretningsmuligheder, og en oplagt idé er at samle familiens generationer, omend det også er nærliggende at indrette en særskilt bolig til gæster eller au pair.

Idet man træder inden døre i stuehusets entré, bemærker man marmorgulve og høje vægpaneler, mens massive egetræsgulve præger stemningen i værelser og opholdsrum. I stuen er der en smuk kakkelovn, men køkken-alrummet er udstyret med et snedkerkøkken. Køkkenet er bygget af en lokal snedkermester med klare referencer til det tidløse, danske landkøkken. Den markante køkkenø er udført med en lys marmorbordplade. Både køkken-alrummet og stuen er forbundet med terrasserne, som er orienteret mod nord og vest.

I tilknytning til køkkenet er der et bryggers med videre adgang til stalden gennem fyrrummet. I modsatte ende er der en sektion med tre værelser og to badeværelser, og der er også et gæstetoilet ved entréen. Den anden bolig er indrettet med et køkken-alrum, et værelse og et badeværelse.

Naturskønt på landet

På den over 155.397 kvadratmeter store grund er der anlagt betydelige arealer til både græsning og høproduktion samt en række remiser. Der er også et stort haveanlæg med græs, og et halvt dusin gamle egetræer vidner om stedets lange historie.

Der er adgang til den fredede Nejede Vesterskov ad en fælles/privat vej eller ad markvej, hvor der er vandreruter og mulighed for hyggelige rideture. Man kan derfor ride direkte til skoven uden at krydse offentlig vej. Langs med skoven løber Pøle Å via Alsønderup Enge til Arresø. Der er et rigt fugleliv på hele strækningen, og blandt andet havørnen yngler her. Bag ejendommen ligger områdets højeste punkt, hvorfra der er en imponerende udsigt over Arresø og det omkringliggende landskab. Samtidig tager det ikke mange minutter at køre til byens bekvemmeligheder i Hillerød, og der er under 45 minutter til Rådhuspladsen i København.

Afstand til ...

  • Storslået egen natur0 minutter
  • Nejede Vesterskov5 minutter
  • København47 minutter
  • Hillerød Slotsarkaderne14 minutter
  • Arresø5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Stefan Thage

  • Ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser