Grøndahlsvej 2B, Munkerup, 3120 Dronningmølle

Harmonisk villa med havudsigt i hjertet af Munkerup

Velkommen til denne indtagende villa i det eftertragtede Munkerup – en ejendom, hvor solidt håndværk, arkitektoniske detaljer og bæredygtige principper er forenet. Her får du en villa, hvor materialer, planløsning og omgivelser er nøje afstemt for at skabe en funktionel og indbydende bolig med et naturligt lysindfald og udsigt til havet. Med 218 kvadratmeter fordelt på to etager samt yderligere 121 kvadratmeter i en anvendelig kælder, et selvstændigt udhus og et orangeri er der et væld af indretningsmuligheder, og den gennemførte kvalitet mærker man i hver detalje.

Udsigt, natur og tæt på bylivet

Ejendommen ligger på strandsiden i Munkerup, et fredeligt og grønt kvarter mellem Dronningmølle og Gilleleje, hvor kystlandskabet danner rammen om en afslappet livsstil tæt på naturen. Den højtliggende grund på 1.604 kvadratmeter når 16 meter over havets overflade, og giver dig en fantastisk udsigt over Kattegat. En fælles trappe fører ned til stranden, hvorfra du kan tage en dukkert, sejle eller blot nyde den friske havluft. Samtidig er der ganske få kilometer til den stemningsfulde fiskerby, Gilleleje. Byen har mange dagligvareforretninger, specialbutikker såvel som stemningsfulde restauranter og caféer. Gillelejes havnemiljø er både hyggeligt og særdeles aktivt for både børn og voksne. Nærområdet frister med smukke naturområder, golfbaner og kulturelle seværdigheder som Tegners Museum og Munkeruphus, ligesom vandet og de fine strande langs kysten udgør oplagte udflugtsmål uanset årstiden.

Gennemtænkt design i samspil med omgivelserne

Villaen er opført i 2016 med stor vægt på æstetik, funktionalitet og miljøhensyn. Arkitekturen udstråler harmoni i en unik kombination mellem klassisk, moderne og tidløs byggestil og en klar fornemmelse for proportioner og dagslys. Ejendommen suppleres af et smukt integreret orangeri, der smelter perfekt sammen med villaens stil og fungerer som et dejligt lyst opholdsrum vendt mod den hyggelige gårdsplads.

Haven er anlagt som et grønt fristed med en stor terrasse og små opholdsrum, der udnytter solens gang og udsigten mod havet. Den er let at holde og samtidig rig på atmosfære, hvilket skaber en naturlig forlængelse af boligen. Bæredygtige løsninger som solceller, varmepumpe og regnvandsopsamling bidrager til en energieffektiv drift, mens de anvendte materialer – herunder naturskifer, massive egetræsgulve og miljøvenlige malinger – sikrer dig et sundt og behageligt indeklima.

Lys, luft og kvalitet i hver detalje

Indendørs møder du en rolig og afbalanceret atmosfære samt en gennemtænkt rumfordeling. Entréen har karakter af en hall, som forbinder samtlige rum i stueetagen. Her bemærker du de lækre naturmaterialer og en udsøgt detaljegrad, som fortsætter på tværs af boligen, og lige fremme åbner flettede fløjdøre til dagligstuen. Side om side med dagligstuen ligger køkken-alrummet, hvorfra du kan træde ind i orangeriet på den ene side og ud på terrassen på den anden. En praktisk køkkenelevator i køkkenet forbinder kælder, køkken og 1. sal. I stueplan er der tillige to regulære værelser og et badeværelse. Terrassen er ligeledes tilgængelig fra stuen og det ene værelse og gør det nemt at kombinere inde- og udeliv.

På førstesalen omkranser tre store værelser et centralt repos. Værelset i midten har udgang til en stor altan med udsigt over havet, mens de øvrige to værelser er udstyret med franske altaner og private badeværelser. Der er ekstra mange brugbare kvadratmeter i kælderen, som er yderst veldisponeret med et omfangsrigt vaskerum samt tre disponible rum. Endelig suppleres ejendommen af et selvstændigt anneks med eget køkken og badeværelse. Garagen med skur fuldender boligen og giver dig ekstra opbevaringsplads.

Afstand til ...

  • København50 minutter
  • Vand/Badestrand3 minutter
  • Gilleleje Golfklub6 minutter
  • Gilleleje Havn/Hornbæk Havn10 minutter
  • Togforbindelse4 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Stefan Thage

  • Ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser