Strandvejen 366, 3060 Espergærde

Historiske vingesus ved havet

De første skridt til nobelprisvindende forsøg er blevet foretaget i dette sommerhus, der har en særdeles rig historie bag sig. Udover at Niels Finsen har gjort sig spændende opdagelser på adressen, så har sommerhuset været ejet af samme slægt siden 1896. Historier og fortællinger omslutter således ejendommen, der samtidig ligger fantastisk i Espergærde med udsigt til vandet. Der er tale om to matrikler, og stedet byder også på to boliger.

En fortid af de særlige

Det er absolut ikke hver dag, at man finder et sted, hvor der er udført forsøg, som sidenhen har vundet en nobelpris. Men det er tilfældet her, og det vidner mindepladen om - den hylder nobelpristageren Niels Finsen, som gjorde sine første forsøg med solbade her. Det gik til sig på den måde, at han bemærkede en kat med mange små sår ofte lå og solede sig på en af ejendommens tage, og det lod til at hjælpe den. Det ledte Finsen til at tænke, at solen også kunne gavne mennesker, og således udførte han forsøg med at have drenge liggende på taget.

Året efter, at Niels Finsen havde gjort de spændende opdagelser, købte Oberst Grandjean ejendommen. Det var oldefaren til den nuværende ejer, og således har samme slægt begået sig på ejendommen siden 1896. Det var året før, at jernbanen kom til, og dengang var Strandvejen en grusvej uden kørsel. Det var således via paketbåde, at man kom frem. Bådene drog ud fra Havnegade i København og lagde til i Klampenborg, Skodsborg med videre frem til Espergærde, hvor havnen dog var for lille. Så her kom fiskerbåde roende ud og hentede passagerer og kufferter. Det er med andre ord et område med en rig historie bag sig.

Sommerhusstemning med udsigt

I dag er der tale om en stor grund med et charmerende sommerhus med tilhørende anneks. I det store hus er tagetagen renoveret i 2022, hvor også taget blev udskiftet til et tag med integrerede solceller. Husene har hver især charmerende elementer at udforske. I det lille hus er der fyrretræsplankegulve importeret fra Nordsverige, og i det store har et af rummene endnu de originale plankegulve. Begge kendetegnes de også på den strålende udsigt til havet.

I stueplanet på det store hus er der hele tre stuer en suite, hvoraf dele naturligvis kan inddrages til værelser, alt efter ønsker og behov. Køkkenet har adgang til et viktualierum, og endelig byder etagen på et værelse og et badeværelse. På førstesalen ligger der to værelser, et gæstetoilet og en stue mere. Stuen har udgang til en altan med fantastisk udsigt til havet, og i modsatte retning er der udgang til en gangbro, som giver forbindelse til den høje del af den skrånende grund.

Det mindre hus indeholder i stueplan to stuer, et køkken og et værelse, og på førstesalen er der et disponibelt rum og et toilet. Udendørs har man også adgang til et bryggers og et toilet. Der er en varmepumpe i det lille hus og tre i det store.

Udeliv og smukke omgivelser

Den store grund, der er fordelt over to matrikler, giver et væld af muligheder for at skabe en afslappende oase samt plads til diverse aktiviteter. Ejendommen ligger samtidig i et naturskønt område, så der er gennemgående rige chancer for udeliv. Skoven Egebæksvang er at finde i gåafstand, og samtidig er der selvfølgelig den attraktive strand. Byen emmer af ro og fred, men har samtidig en hyggelig summen af liv, blandt andet centreret omkring et par spisesteder og lystbådehavnen.

Det er heldigvis ikke længere en paketbåd med efterfølgende fiskerbåd, som er den nemmeste vej frem. Nu er der hyppige afgange mod København fra Espergærde Station, ligesom man blot har fem minutter i bil til motorvejen.

Afstand til ...

  • Espergærde Strand30 sekunder
  • Egebæksvang Skov3 minutter
  • Havnen1 minut
  • Italiensk pizzaria1 minut
  • København35 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Wøhlk

  • Indehaver og ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser