Frydenborgvej 2B, 3400 Hillerød

Fænomenal hesteejendom i suverænt naturskønne omgivelser

Landskaberne omkring ejendommen bugner af natur, og alligevel er man helt tæt på alle byens muligheder i Hillerød. Huset er yderst velindrettet med blandt andet et raffineret og moderne snedkerkøkken, men ikke desto mindre er den oprindelige og autentiske charme fastholdt. Udsigten over egne folde og brede trækroner underbygger den idylliske fornemmelse, der ude som inde kendetegner stedet.

Hestefaciliteterne
De gode forhold for hestehold falder på denne ejendom i to dele: dem på grunden, og dem i nærområdet. På grunden er der først og fremmest tale om to stalde, hvor der tilsammen er tretten hestebokse i høj kvalitet. Derudover råder man over en ridebane, som er placeret på den vestlige side af bygningerne, mens selve grundens knap fire hektar er velforsynet med store folde med græs hele året.

I forhold til de fordelagtige hestefaciliteter er der tillige alt det, som ikke ligger på grunden, men som er en del af miljøet omkring. Lige på den anden side af vejen begynder Gribskov, hvor man har et nærmest uendeligt potentiale for rideture. Man kan fortsætte kilometervis rundt i den gamle skov, og omtrent en halv times ridning fra stalddøren finder man noget så særligt som en TRECbane.

En spændende bolig
Villaen fejrede sidste år sin 100-års fødselsdag. Den har stået netop her lige siden, og skønt der er foretaget forbedringer i massevis gennem årene, er der stadig en oprindelig kerne tilbage. Udefra fremstår huset med en lysegul facade, hvide gesimser og et sortglaseret tegltag med tilhørende zinkkviste, og indenfor er den tårnhøje standard videreført.

Den suveræne kvalitet er især i køkken-alrummet til at tage og føle på, for det elegante køkken fra 2020, der blev leveret af Custom House, er både taktilt og visuelt en fryd. De rene linjer og afdæmpede farver spiller perfekt sammen med lysindfaldet og det lækre, fuldlimede egetræsgulv. En anden detalje, man vil bide mærke i, er brændeovnen i stuen. Jordvarmeanlægget klarer dog langt det meste af opvarmningen på egen hånd.

Det samlede beboelsesareal er på 322 kvadratmeter, og i stueplanet får alrummet og stuen selskab af to værelser, et badeværelse og to depoter, mens man på førstesalen har yderligere to værelser, et badeværelse og en rummelig stue. Fra stuen er der udgang til en stor, overdækket terrasse i gavlen. Herfra er udsigten særligt smuk, og nedenfor er der en bred træterrasse.

Ejendommen har tidligere været benyttet som tofamilieejendom, hvis indretning med lethed kan genetableres, og ejendommen igen vil kunne fungere som eksempelvis flergenerationsbolig.

Et særligt sted at bo
De helt rolige og usædvanligt fredelige omgivelser kunne forlede en til at tro, at man således ville have langt til alt det, man skal bruge i hverdagen. Det er dog ikke tilfældet. Ikke ret langt herfra er der ikke færre end tre skoler, både private og kommunale, og på samme måde er der korte afstande til pasningstilbud og offentlig transport ved eksempelvis Slotspavillonen Station. Hillerøds mange butikker, det rige kulturliv, spisesteder og mere til er også lige ved hånden, skønt man ikke ænser, at man bor så nær byen, som man gør.

Afstand til ...

  • København41 minutter
  • Tisvildeleje Strand20 minutter
  • SlotsArkaderne6 minutter
  • Frederiksborg Slot5 minutter
  • Hillerød togstation8 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Stefan Thage

  • Ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser