Øverødvej 36B, Øverød, 2840 Holte

Fantastisk beliggende villa direkte til Søllerød Sø

I Holte er Søllerød Sø nærmest en institution. Søens navn alene giver associationer til luksuriøse villaer, smuk udsigt og for nogle også god mad takket være den berømte kro af samme navn. Denne ejendom ligger i første række til lige netop Søllerød Søs blanke vand, og ikke alene er der en fantastisk udsigt fra den harmoniske villa, grunden munder også ud i en badebro, der stikker et par meter ud i bølgen blå.

At bo ved søen

Villaen er bygget, så begge etager er fritlagt i retning af søen. Den kiler sig så at sige ind i landskabet, og da boligen samtidig er tilrettelagt, så alle de væsentlige rum og værelser er orienteret mod vandet, er der både i huset og i haven en fabelagtig udsigt.

Man vil opleve, at søen i takt med årstidernes skiften, vejret og tidspunktet på dagen fremstår meget forskellig. Undertiden er farven dybblå, andre gange nærmest lyserød. Grønlig kan den også være, og når solen står lavt på himlen sidst på dagen, er overfladen glitrende, og så er der selvfølgelig også alle de varianter, der udspringer af vindens krusninger.

Foruden den attraktive udsigt får herlighederne følgeskab af nem adgang til vandet. Man kan nemt ro en lille tur, og der er også en fin fiskebestand i søen, som tæller blandt andet karper, gedder og aborrer. Vandadgangen foregår nederst i haven, hvor den føromtalte badebro er placeret, og præcis som ordet badebro antyder, så er der tillige fine muligheder for at springe i baljen.

Nærområdets mange fordele

Det er bestemt ikke kun søen, der gør kvarteret og byen attraktiv. Lokalsamfundet er stærkt, og man bliver hurtigt inviteret til at blive en del af fællesskabet. På den måde kunne man næsten få fornemmelsen af, at man var en del af et landsbysamfund. Ikke desto mindre er byens faciliteter alt andet end landsbyagtige, for her er alt, hvad man skal bruge og mere til.

I en omkreds af bare en anelse over en kilometer kan man finde skoler, dagligvarebutikker, fritidsaktiviteter og sportsfaciliteter, og ikke engang halvt så langt behøver man at gå, før man rammer de kæmpestore skove, der ligger på hver side af byen. Mod syd er det Geel Skov, og mod nord er det Rude Skov.

Lyse stuer

Villaen toner frem med et skarpt udtryk. De enkle, rene linjer med store vinduespartier mod vandet og zinkinddækninger ved taget og etageadskillelsen er raffineret, og på indersiden af huset er den fortrinlige stil tillige at finde. Her udmønter de loftshøje vinduer i frit udsyn til sø og himmel, mens de selvsamme lader masser af lys og luft strømme ind.

Overetagen består af et markant opholdsrum, hvor stue, køkken og alrum er etableret i ét. Køkkenet er nydeligt med hvide, glatte fronter, sorte bordplader og et totalt fravær af dikkedarer, og herudover er etagen forsynet med tre værelser, hvoraf de to er arrangeret i et afsnit med tilhørende badeværelse. Herudover et gæsteværelse/kontor og et praktisk bryggers. Underetagen indeholder et stort opholdsrum, to gode værelser, et stort badeværelse samt to disponible rum, hvoraf det ene er indrettet til walk-in.

Afstand til ...

  • Søllerød Sø30 sekunder
  • Skoven1 minut
  • Tennisklub2 minutter
  • Golf4 minutter
  • Rådhuspladsen23 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Wøhlk

  • Indehaver og ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser