Strandvejen 102A, 3070 Snekkersten

Futuristisk halvt dobbelthus med panoramaudsigt og egen strandgrund

Intet er overladt til tilfældighederne i denne store futuristiske ejendom, der ligger højt ved vandet i Snekkersten og drager fordel af en betagende udsigt over Øresund. Der er tale om et halvt dobbelthus med ejerlejlighedsstatus, og beboelsesdelen rummer hele 301 kvadratmeter fordelt på to etager. Ligeledes medfølger private udemiljøer på begge sider af bygningen foruden en privat strandgrund med loungeområde og badebro. Beliggenheden i Snekkersten er både naturskøn og bekvem, da skov, vand og byliv er forenet.

Privat strand og førsteklasses udsigt

Højt hævet fra Strandvejen ligger ejendommen fra 1974, som blev gennemrenoveret i 2019. Bygningen besidder et funktionelt udtryk med hvide facader, hvor de store glaspartier mod vandet betyder, at boligen er spækket med behagelige lysindfald, og ikke mindst at havudsigten følger med inden døre.

Ud til vejen er der en bred indkørsel med adgang til garage, hvor der er forberedt til ladestander. En smuk stentrappe fører op gennem det kuperede terræn til hovedindgangen og de omkringliggende udemiljøer. Der er tre solrige terrasser i alt, og de inkluderer to med fuld havudsigt samt en med læ og aftensol i baghaven. Strandgrunden ved vandet er et attraktivt supplement, hvor der er ført strøm, så man eksempelvis kan have et køleskab med drikkevarer stående i forbindelse med det overdækkede loungeområde.

Eksklusiv bolig med masser af plads

Så snart man træder ind i lejligheden, bemærker man kvaliteten i både løsninger og materialevalg. Eksempelvis er de lyse egetræsplanker gennemgående, ligesom det stilrene, tidløse inventar fra Køkkensnedkeren er videreført i samtlige rum. Badeværelser og bryggers er udført med store, lyse, keramiske klinker, og der er gulvvarme overalt. Bemærk, at huset er udstyret med genvindingsanlæg for et optimalt indeklima

Hovedindgangen fører ind i underetagen, som er indrettet med to værelser, to disponible rum, en stor stue, et badeværelse, et gæstetoilet, et bryggers og et walk-in-closet. Overetagen er afsat til boligens primære opholdsmiljø i form af et omfangsrigt køkken-alrum, hvor udsigten virkelig kommer til sin ret. Det er også herfra, at man tilgår den øverste tagterrasse via glasskydedøre. Selve køkkenet er holdt i hvide nuancer og består af en markant kogeø med bardisk og vinkøleskab. Der er også to badeværelser og tre værelser på denne etage, heriblandt en master soveværelsessuite med eget badeværelse og udgang til baghaven.

Hyggelig havneby på den nordsjællandske Øresundskyst

Med bopæl i første række til Øresund bliver vandet omdrejningspunkt for aktiviteter året rundt, og især om sommeren vil man ønske at bruge tiden ved vandet på den private strandgrund. Det stemningsfulde havnemiljø ved Snekkersten Havn - og sandstranden lige syd for - er også oplagte udflugtsmål, som man hurtigt når til fods. Meulenborgskoven er en del af nærområdet og ideel til daglige gå- og løbeture, og endelig er der flere gode skoler, pasningstilbud, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder i og omkring Snekkersten, Espergærde og Helsingør.

Afstand til ...

  • Vand og egen strand0 minutter
  • København33 minutter
  • Kystbanen (Snekkersten st.)4 minutter
  • Institution, skole og gymnasium7 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Stefan Thage

  • Ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser