Egedal, Klokkekildevej 20, Slagslunde, 3660 Stenløse
Landejendom perfekt placeret mellem by og natur
Det er velfunderet i et istidslandskab, hvor søer og skove er lige i nærheden, at denne ejendom er placeret, og beliggenheden i udkanten af Slagslunde er tilmed også ideel i forhold til det praktiske. En perfekt kombination, og stedet harmonerer fantastisk med omgivelserne. En træallé leder til den klassiske gårdsplads med et træ i midten. De toppede pigsten, portene og stråtaget henviser alt sammen på en charmerende vis til de historiske vingesus, der omgiver stedet - ejendommen er fra 1880.
Fuld af karakter
Ejendommen er et sted, der er kendt i området. Den gør sig nemlig bemærket i den helt klassiske, sjælfulde bondehusstil i en stor udgave, som samtidig ligger omkranset af marklandskabet og med udsigt til småsøer og græssende heste. Idyllen er nærmest til at tage og føle på. Ejendommen matcher beliggenheden til perfektion med den hvide facade, og stråtaget bliver ekstra charmerende af de buede kviste. De hvide sprossevinduer og den hvide hoveddør med fyldninger fuldender udtrykket. Ejendommen er løbende vedligeholdt.
Inden døre kan man bemærke loftsbjælkerne, og så er der ekstra fine finesser i den ene stue, som har udskårne karme omkring hvælvingen og et blyindfattet vindue med farvet glas mod entréen. Stuen er én af i alt fire, hvoraf de to omkranser køkkenet, mens de to resterende bliver forbundet af franske døre. Køkkenet er klassisk med hvide elementer, vitrineskabe og knopgreb.
I stueplan ligger der et stort værelse, der enten kan tage form som endnu en stue, eller det kan blive en markant sovesuite. I så fald kan mellemgangen udnyttes til et walk-through-closet, og værelset har også adgang til et badeværelse med bruseniche, badekar og to håndvaske. Stueplanet bliver afsluttet af et bryggers og yderligere et badeværelse. På førstesalen ligger der tre værelser, hvoraf det ene har udgang til en altan, samt et toilet.
Masser af plads giver mange muligheder
Den trelængede gård omslutter den klassiske gårdsplads, der bliver et fredfyldt opholdssted. Foruden hovedhuset omfatter længerne to store udbygninger, som kan tjene alskens formål. Der er blandt andet en garage og store, disponible rum, hvor hobbyaktiviteter, gør-det-selv-projekter og meget andet kan tage form. Grunden har også en flot størrelse, hvilket kan bidrage til løsningerne.
Selve haven er udført med sans for den stemning, som stedet besidder og bliver omgivet af. Pavillonen er stråtækt, så den matcher med de tre længer, og den forskellige beplantning bidrager til atmosfæren. Udsigten er en fortryllende pointe med et kig ud over søer, dale, marker og skove, der alt sammen tager nye former for udtryk i løbet af årstidernes gang.
På kanten af Fjordlandet
Istiden har sat sit præg på det karakteristiske landskab, som ejendommen er placeret i. Dermed har man bakker og dale, som bidrager med dynamik, ligesom man kan nyde synet af en masse småsøer og tage på løbe- eller gåture i skoven. Buresø Badet ligger i cykelafstand, og der er også sheltere inden for kort rækkevidde, så man kan sætte naturen aktivt i spil på flere måder.
Det er en helt fantastisk kombination, at man samtidig bor lige på kanten til landsbyen Slagslunde, hvor der er skole, daginstitution og busstoppested. Ydermere får man cykelafstand til Ganløse, som endvidere har sportsfaciliteter og indkøb. Tager man bilen, kan man komme til det hyggelige byliv i Frederikssund på godt et kvarter, mens der er knap en halv time til Hillerød. Man får cirka 40 minutters kørsel til Rådhuspladsen i København.
Afstand til ...
- Buresø3 Minutter
- Skoven3 Minutter
- Ganløse Kro4 Minutter
- Stenløse station12 Minutter
- København35 Minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Wøhlk
- Indehaver og ejendomsmægler, Nordsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser