Kalundborgvej 26, 4300 Holbæk

Ugeneret fjordudsigt fra flot villa midt i Holbæk

I allerførste række til Holbæk Fjord og helt tæt på alle midtbyens mange fortræffeligheder finder man denne karakteristiske villa. Stilen er klassisk, og der er på tværs af alle tre etager fine detaljer, ligesom et spændende udtryk med oprindelige finesser på fornemmeste vis bliver blandet med moderne komfort. Fra alle tre etager såvel som haven er det imidlertid den imponerende og fuldstændigt ugenerede udsigt til fjorden, som løber med opmærksomheden.

Udsigt til hav og land

Nærmest uanset, hvor i huset eller hvor i haven, man står, har man fornøjelsen af den smukke udsigt. Fra grunden slutter, og til vandet begynder, er der ikke mere end få meter, og takket være den hævede position i terrænet, er perspektivet helt særligt. Fornemmelsen af at se ned på vandet, er ganske speciel, og på samme tid sikre det, at ingen kan kigge ind.

Panoramaet er sådan opbygget, at man ret fremme ser de blå bølger, og fordi Holbæk Fjord er omtrent en kilometer bred, kan man tydeligt se, hvordan landskaberne rejser sig på ny i det fjerne. Ser man i stedet til øst eller vest, får man øje på henholdsvis vinterbadeanstalten og Holbæks hyggelige havn, hvor masterne sagte vipper fra side til side. Orøfærgen kan man også følge, når den lægger til kaj.

Foruden den attraktive udsigt er beliggenheden i forhold til byen også værd at bemærke. Det tager ikke mange minutter at gå til det rige butiksliv, restauranter eller caféer, ligesom alt det praktiske, eksempelvis skole og dagligvarebutikker, også er lige ved hånden. Holbæk er i øvrigt kendt for sine fremragende idrætsfaciliteter.

Flot arkitektur, god indretning

Huset blev opført i 1943. Det enkle, men alligevel klassiske udseende er tidstypisk. Den hvide facade får selskab af et valmet tegltag, og på hver side af de store vinduer, er der tilføjet mørke skodder, hvis nuance matcher den markante sokkel.

Inde i boligen er den særlige stil videreført. I stueplanet er tre stuer arrangeret i forlængelse af hinanden, og i stuen, der er længst fremme mod vandet, er der etableret et enormt vinduesparti. Udsigten er sublim, og lysindfaldet er tilsvarende i top. Fra denne stue er der desuden åben forbindelse til det fine, hvide køkken.

Stueplanet består endvidere af et værelse, et badeværelse og en hall, hvor loftet går helt op til kippen på etagen ovenover. Via den nydelige trappe er der adgang til førstesalen, der består af to værelser, hvoraf det ene er en reel soveværelsessuite med eget badeværelse og walk-in-closet. Underetagen, der er indrettet som en selvstændig bolig, er yderst rummelig. Der er således et køkken i åben forbindelse med stuen og spisestuen med direkte udgang til haven. Herudover et værelse og et badeværelse foruden et disponibelt rum og et bryggers. Der er med andre ord mange muligheder, når det drejer sig om indretningen og anvendelsen.

Altanen, terrasserne og haven

Som afslutning på de tre stuer i stueplanet er der opført en hævet terrasse. Den er lavet med glasafskærmning, så udsigten vedbliver med at være ugeneret i størst muligt omfang. Rundt om huset er der anlagt flere terrasser både med og uden overdækning, og derfor er det en smal sag at finde et sted, der matcher vejret.

Den grønne del af haven er holdt i en enkel stil, den er mere eller mindre udlagt til græs, og allerlængst fremme mod vandet, er der en havepavillon, der gennemgik en renovering i 2022, der i store dele af året er et fortryllende sted at lade de smukke omgivelser komme til syne. Sidst, men ikke mindst, er der i indkørslen god plads til flere biler og der en garage.

Afstand til ...

  • Fjordstien30 Sekunder
  • Havnen2 Minutter
  • Indkøb1 Minut
  • Stationen3 Minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Wøhlk

  • Indehaver og ejendomsmægler, Nordsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser