Bakken 11, 8500 Grenaa

Ejendom i fin harmoni med den omgivende natur

Facaderne er beklædt i træ. Mere specifikt norsk Marnar Bruk, der er kogt i linolie, hvilket taler til kvaliteten på ejendommen fra første øjekast. Træbeklædningen er samtidig i flot reference til - og harmoni med - den natur, der omgiver matriklen. Stedet grænser nemlig lige op til en parklignende eng med sø i Ålsrode. Endvidere er hovedhuset veldisponeret med en separat forældresuite og et markant opholdsmiljø, ligesom man kan se frem til en fremragende udbygning med optimale faciliteter.

En gennemført ejendom

De smukke facader slår en helt særlig tone an udefra, og de er løbende behandlet med olie, senest i 2020. I hovedhuset er der gennemgående travertingulve, med undtagelse af tre af værelserne, og ydermere er der gulvvarme overalt. Sidstnævnte gælder sågar også i værkstedet, mens garagen har radiatorvarme tilsluttet hovedhusets varmepumpe. I garagen og værkstedet er gulvene med betonmaling.

Generelt er den røde tråd prioriteret, og det betyder også, at al inventar er fra JKE Design. Det træder nydeligt frem i en nordisk stil i køkkenet, som er opbygget i U-form med åben forbindelse til det store stuemiljø. Loftshøjden på 4,8 meter til det højeste punkt har en vældig effekt på rumfornemmelsen sammen med det slående lysindfald via de intet mindre end fem dobbeltdøre og tre enkeltdøre til terrassen. Udsigten er ligeledes betagende.

I den ene ende af villaen ligger den lækre forældreafdeling med et soveværelse, som har en terrassedør samt adgang til eget badeværelse en suite. Badeværelset har to håndvaske, et badekar og en bruseniche. I samme område ligger der et bryggers, og der er sågar et ekstra bryggers, der eventuelt kan tjene som et grovkøkken. Det er i modsatte del af hjemmet, at de tre ideelle børneværelser er placeret. Disse har alle tre hemse med ovenlysvinduer. Til slut rummer huset en kælder med et teknikrum og to disponible rum, hvoraf det ene har terrassedøre.

Ejendommen omfatter også det dejligt store værksted, som i den ene del har trappe op til et kontor. Samtidig byder bygningen på et afsnit med et bad og toilet, så der er alskens muligheder - også for erhverv. Garagebygningen er endnu en fordel, og afslutningsvist er der en integreret carport under tag.

I samspil med naturen

Det er en særlig fornemmelse med den fri udsigt over omgivelserne, der præger stemningen på grunden. Haven er holdt i et roligt udtryk uden for meget, som eventuelt kunne tage fra udsynet. Der er kort sagt godt samspil mellem matriklen og den smukke natur, som den grænser op til. Det imposante terrassemiljø er orienteret optimalt for udsigten og solen, og dele af terrassen er tilmed overdækket. Der er spots i loftet. Grundens 4.617 kvadratmeter bidrager til ejendommens øvrige muligheder.

Nærheden til naturen giver herlige forudsætninger. Der er flere skove tæt på, og mod øst strækker kysten sig ved Kattegat. Djursland er i det hele taget rig på noget af Danmarks mest karakteristiske natur, så der er fine chancer for at få oplevelser. Samtidig er de praktiske faciliteter overskuelige at komme til. Bussen stopper under 600 meter væk, og der er lidt forskellige muligheder for indkøb, hvor man kan køre til Balle eller Trustrup på cirka 10 minutter. Der er omtrent fem minutters længere kørsel til Grenaa, som også har skole, butikker og meget mere.

Afstand til ...

  • Grenaa15 minutter
  • Grenaa Strand12 minutter
  • Aarhus Lufthavn20 minutter
  • Aarhus C60 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jesper Drejer Vernegreen

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser