Vibevej 27, 8240 Risskov

En arkitektonisk perle hvor intet er tilfældigt

En rå minimalisme med rodfæste i nordisk design beskriver denne ekstraordinære villa, der er tegnet af den verdenskendte arkitekt Morten Schmidt fra Schmidt, Hammer og Lassen. Et overflødighedshorn af eksklusive materialer og moderne designvalg definerer hjemmet fra inderst til yderst. Herlighederne fortsætter i kraft af den absolut sublime placering i første række til Aarhus Bugt, som man naturligvis har taget højde for ved at sikre, at ejendommens kompromisløse arkitektur inddrager bugten og muliggør de bedst tænkelige kig til by og hav fra alle de forskellige vinkler.

Arkitekten udtaler her.

De store linjer og små finesser

Villaen er ét af de eneste enfamiliehuse, der er tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen, som  bl.a. står bag Dokk1, ARoS og Den Sorte Diamant m.m. Boligen er støbt i beton in situ og suppleres af galvaniserede stålplader med et lækkert, patineret look samt terrasser i egetræ. Materialevalgene er velovervejede i forhold til sans for klimaet og samtidig med en insisteren på varme og blødhed i kompositionen. De svævende terrasser synes at ophæve tyngdeloven.

Dykker man videre ned i de utallige finesser, dukker et bemærkelsesværdigt detaljeringsniveau frem som sjældent er set mangen til. 

Ikke en centimeter er overladt til tilfældighederne

Hjemmet fordeler sig på 328 etagemeter og over tre etager, der alle har det til fælles, at bugten træder frem som foranderlige malerier bag de store, lysgivende vinduespartier. Hver eneste løsning i hjemmets fire værelser, tre badeværelser, opholdsmiljøer og mere til er foretaget med stor omhu og sans for meget højt kvalitet, hvorfor det nærmest er omsonst at nævne klassiske designvalg såsom Vola, Boform, Gaganau, Dinesen, Schüco og B&O.

Al træ er håndlavet af Spørring snedkeri, og det omfatter blandt andet Dinesen-gulvene, hvor egetræet desuden er anvendt som beklædning omkring sengene, som kæmpe vinskab, i nicher og inventar. Hertil kommer den fritsvævende trappe, der er banket ind i betonmuren. Specialfremstillede brændeovne med kubisk udtryk giver en særlig kant, mens endnu et bemærkelsesværdigt rum findes i underetagens hjemmebiograf med akustikvægge. Ord er fattige, når det kommer til en omsluttende præsentation af hjemmets kvaliteter, som snarere bør sanses.

Vandet som allestedsnærværende faktor

Støbningen in situ reflekteres ydermere udendørs, hvor kanter på bede og terrasserne smelter harmonisk sammen med boligen. Arealet opdeler sig desuden i flere sektioner og kroge, hvorfor sol, skygge og læ altid er til at finde. Man bør samtidig notere sig de hævede terrasser, hvor udsynet er en absolut forkælelse med kig til Mols Bjerge og ikke mindst Aarhus by og havn, der lyser op ved aftenstide.

Den kystnære placering nydes ikke blot hjemmefra, men har indlysende en overordentlig positiv effekt på nærmiljøet. Den fælles badebro, strandparken og Egå Marina forsøder fritiden, der endvidere kan spenderes blandt Aarhus’ mange faciliteter - byen nås på omtrent et kvarters bilkørsel. Omvendt oplever man en behagelig landsbystemning hjemme i Risskov, der rummer alle hverdagens fornødenheder med dagtilbud, skole, gymnasium og indkøb under to kilometer fra adressen.

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Torben Snedevind

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser