Sortsøvej 24, Sortsø, 4850 Stubbekøbing

Stor landejendom med smukt stuehus og ugeneret panorama til Sortsø Gab

Siden opførelsen i 1885 har denne imponerende ejendom stået solidt plantet ved Sortsø Gab. Landejendommen fremstår med et flot og særdeles velholdt stuehus, der især er kendetegnet af en velproportioneret og klassisk arkitektur. Ejendommens samlede areal udgør 31.8580 ha, og der er et nydeligt jordtilliggende omkring ejendommen, som blandt andet giver anledning til cirka en kilometer strand, og nærmest gode gåture på egen grund. Ud af det samlede areal er der cirka fire hektar gammel fredskov fordelt på to matrikler, som er beliggende direkte til Storstrømmen, og de tilhørende marker og skove ligger i umiddelbar nærhed af bygningerne. Hvad angår beliggenheden er den helt suveræne og fuldstændig ugenerede udsigt til havet svær at komme udenom.


Direkte til vandet; tæt på naturen

Fra næsten alle rum i huset er der udsigt over de smukke vidder. Haven løber helt ned til vandkanten, og ret fremme kan man følge med i aktiviteterne, hvad end det er lystsejlere, der stævner ud fra Sortsø Havn, eller vinden, som på en efterårsdag giver bølgerne hvide toppe. På den modsatte side af farvandet rejser landskaberne sig på ny ved Bogø. I det fjerne kan man skimte toppen af Farøbroerne.

Den privilegerede placering i terrænet bidrager selvsagt også til, at det er en smal sag at komme ud i naturen. Kajaksejlads, fiskeri, den gode jagt og meget andet er oplagt, mens man på samme tid er tæt på store skove og åbne marker. Særligt skovene lidt nord herfor skal fremhæves i den forbindelse.


Oprindelig arkitektur med nye tilføjelser

Ejendommen er som nævnt fra 1885, og det klassiske udseende er gennemført ned til mindste detalje. Den røde murstensfacade får selskab af et murede gesimser og et mørkt tag. På hver side af hoveddøren er der symmetrisk indsat fire dannebrogsvinduer, og på tilsvarende symmetrisk vis er der på modsatte side af huset en frontispice og to kviste. Soklen er i natursten.

Stuehuset er gennem de seneste 20 år blevet løbende istandsat med blandt andet udskiftning af tag og vinduer. Det er også tilfældet inden døre, hvor der er installeret et elegant Multiform-køkken, lagt brede fyreplankegulve fra Dinesen og meget andet.

Det samlede beboelseareal på 310 kvadratmeter er i stueplanet indrettet med tre højloftede stuer, der forbindes med franske døre. I den ene er der åben forbindelse til det rummelige køkken. Fælles for stuerne og køkkenet er det rige lysindfald, mens etagen fortsætter med en hall, et værelse og et badeværelse. På førstesalen er pladsen anvendt til fire værelser, et repos og et badeværelse, mens kælderen på 100 kvadratmeter består af et vaskerum, et fyrrum og to depotrum.

Langt til naboerne

På den store grund kan man færdes helt ugeneret. Det er blandt andet fordi, at der er langt mellem husene i de landlige omgivelser. Ikke desto mindre tager det kun få minutter at køre til Stubbekøbing, hvor man kan tilgå alle hverdagens mest brugte faciliteter, ligesom den relativt korte afstand til motorvejen betyder, at man kan stå i København, lidt over en time efter man satte sig i bilen.

Afstand til ...

  • Motorvej10 minutter
  • Vordingborg24 minutter
  • Vandet1 minut

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Maria Davidsen

  • Ejendomsmægler, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser