Kystvejen 328, 4671 Strøby

Helårsanvendeligt fritidshus med havudsigt og store terrasser i Strøby Ladeplads

I anden række til kysten i Strøby Ladeplads, hvor udsigten består af hav, skov og sandstrand, ligger dette helårsanvendelige fritidshus. Der er tale om et fuldmuret bygningsværk fra 1999, som er udført med gedigne materialer og gennemtænkte løsninger. 172 kvadratmeter er fordelt på to etager, hvoraf overetagen udnytter udsigten til fulde, mens underetagen er i niveau med haveanlægget. Kyststrækningen umiddelbart foran grunden er fredet, hvorfor man har vished for, at det beroligende udsyn mod vandet forbliver intakt i fremtiden.

Udemiljøer med havudsigt

Murstenshuset fremstår solidt og velholdt på matriklen, hvor det ligger tilbagetrukket i forlængelse af haven. I indkørslen er der praktiske parkeringsforhold, og man får ligeledes indtryk af en rigt beplantet have, som er anlagt i tråd med det omkringliggende kystnære landskab. Store glaspartier skaber lethed i facaden, og både huset og terrasserne udenom er bygget ind i det skrånende terræn.

Terrasser omkranser næsten hele huset og fungerer som en udvidelse af både over- og underetagen, hvor man altid kan finde en plads med sol eller skygge efter behov. Begge niveauer er afskærmede af udhæng, og for at bevare det maksimale lysindfald i de indre rum er udhænget over den øverste terrasse udført i glas. Endelig er der to fritstående udhuse på grunden, hvoraf det ene er fra 2021.

Naturligt lys og markante loftshøjder

Inden døre følger lyset og udsigten med, ligesom man oplever en ekstraordinær rumfornemmelse i det åbne opholdsmiljø på overetagen. Der er over fire og en halv meter til loftet i køkken-alrummet og stuen, og gennem glaspartierne strømmer sollyset ind i begge sektioner af opholdsrummet. Skydedøre forbinder inde- og udemiljøer, og det hele er orienteret mod vandet.

Rumfordelingen ovenpå omfatter også en soveværelsessuite med eget badeværelse og åben garderobe. Badeværelset er indrettet med en rund, muret bruseniche, som er udstyret med et ovenlysvindue, samt nyere skabselementer fra 2022. Også køkkenet er etableret i 2022. Endelig er underetagen disponeret med to værelser, et badeværelse, et depotrum og et bryggers. Rustikke skifergulve går på tværs af boligen med indisk skifer på 1. sal og kinesisk skifer i grundplan, mens der i stue og køkken på 1. sal er lagt askeparket. Under samtlige stengulve er der gulvvarme. Huset er forsynet med et genvindingsanlæg og en luft-til-luft-varmepumpe foruden en pilleovn.

Maritim atmosfære og natur

Stemningen i Strøby Ladeplads er karakteriseret ved fred og ro takket være de naturskønne omgivelser langs kysterne. Alligevel er der liv i nærområdet. Man har kort afstand til stranden og den lokale Strøby Havn samt hyggelige beværtninger som Restaurant Udsigten og Café Skov og Strand. Følger man Kystvejen mod nord, kommer man til et fint udvalg af dagligvarebutikker i Strøby Egede. Det tager godt et kvarter at køre til centrum af Køge.

Området syd for Køge Bugt er rigt på natur- og kulturhistorie. Med fritidshus her er det oplagt at cykle til Køge Sønakke gennem Magleby Skov eller tage på udflugt til Mølle Sø og Bøgeskov Havn. Herfra kan man begive sig ad Trampestien langs Stevns Klint til den stemningsfulde by Rødvig. Stevns Klint er udnævnt til UNESCO Verdensarv, og fra Trampestien oplever man den dramatiske natur på optimal vis. På vandreruten kommer man også forbi det historiske område Holtug Kridtbrud.

Afstand til ...

  • Strøby Ladeplads Strand2 minutter
  • Indkøb8 minutter
  • København54 minutter
  • Køge By20 minutter
  • Københavns Lufthavn48 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser