Frihedsvej 29, 4700 Næstved

Gennemført arkitektur nær centrum, skoler og skøn natur

Bare få skridt fra skoven Friheden og ikke mere end en kort gåtur fra Næstveds spændende bykerne står denne gennemførte villa. Arkitekturen er stringent, og det er med få virkemidler, at stedets markante udtryk udfolder sig. Materialerne er gode, både dem, der stammer fra opførelsen i 1977, og de nytilkomne, og planløsningen er velkomponeret på tværs af to etager. I huset såvel som i haven drager man fordel af det kuperede terræn i området.

Skov og by

Friheden er en del af et større skovområde, der også inkluderer Rådmandshave og Herlufsholmskovene. Der er selvsagt nem adgang til det anseelige naturområde, men det er tilsvarende væsentligt, at man fra ejendommen har en fortræffelig udsigt, hvor først skoven og siden byen toner frem i perspektivet.

Det smukke overblik over området, som man har fra villaen, tjener også som illustration til, hvorfor netop denne beliggenhed og dette kvarter er meget eftersøgt. Det drejer sig ganske enkelt om, at man her kan bo lige midt i byen med alt, hvad det indebærer af praktiske fordele, mens grønne trækroner, natur og dyreliv er endnu nærmere.

Villaens nytilføjelser og arkitekur

Murstenene er gulmalede, og på begge sider er der anlagt store terrasser og altaner. Stedvist er facaden træbeklædt, og på samme vis er der mange steder udskiftet vinduer i løbet af de seneste år.

Inden døre er det fine indtryk, man får udefra, fortsat med særligt det flotte lysindfald som bindeled mellem de forskellige rum og afsnit. I det store opholdsrum i midten af huset er der installeret et nyt køkken fra HTH, der fremstår med klassiske, hvide fronter og elegante bordplader i sort granit. Man har også tilvalgt en Quooker.

De forskudte niveauer i boligen skaber et interessant udseende, og i en separat afdeling råder man over tre værelser, hvoraf det ene er et egentligt forældresoveværelse med eget badeværelse, mens huset herudover er indrettet med et badeværelse og et gæstetoilet i underetagen. Alle tre, det vil sige de to badeværelser og gæstetoilettet, er istandsat i samme stil som køkkenet, mens det hele bliver fuldendt af et praktisk bryggers og et stort disponibelt rum.

Terrasser til alle sider

Den store stue er lavet med loftshøje vinduer mod baghaven. Her er overgangen mellem hus og have markeret med et stort terrassemiljø. Der er arealer under åben himmel såvel som overdækkede, og på den modsatte side af stuen er den store terrasse mod øst en førsteklasses udsigtspost til trætoppe og røde tegltage nærmere bymidten.

Grunden er med det samlede areal på 1.230 kvadratmeter ganske stor, men ikke desto mindre er udearealerne nemme at holde. Der er anlagt med græs, enkle høje træer og fine stensætninger, der nydeligt passer til stedets generelle udseende.

Afstand til ...

  • Herlufsholmskolen600 meter
  • Indkøb4 minutter
  • Næstved Centrum5 minutter
  • København60 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser