Høm Møllevej 22, Skellerød, 4100 Ringsted
Gennemført kvalitetsvilla med åen i baghaven og malerisk udsigt over naturen
Man har kun lige krydset byskiltet på vej ud af Ringsted, men byen har allerede forvandlet sig til smuk natur – og netop her ligger denne fantastiske ejendom, der bedst beskrives med ord som plads, kvalitet, komfort og flot arkitektur. Den oprindelige 60’er-villa er gennem årene opdateret til et 269 kvadratmeter stort hus med en kompromisløs indretning, hvor lækre løsninger forenes med originale detaljer. Her leves livet i første parket til det naturskønne landskab og Ringsted Å, der risler i baghaven, som også folder sig ud med alt fra jacuzzi til pool. Med andre ord: De gode oplevelser står i kø.
Stor matrikel med velanlagte uderum
Ejendommen ligger tilbagetrukket på den 8.133 kvadratmeter store grund, hvor en grøn allé viser vej mod indkørslen. Her ankommer man til et flot helhedsindtryk, for både villaen og garagen præsenterer sig med mahognivinduer og -døre samt hvidpudsede facader, og de to bygninger forbindes elegant af en overdækket passage. Garagen er udstyret med varmepumpe, mens poolen opvarmes ved både solceller og varmepumpe (10 kW).
Hele haveanlægget blev anlagt i 2007-08, og det blev gjort med nøje udvalgte materialer, så omkring den overdækkede pool ligger indisk natursten, mens de solrige terrasser er udført i jerntræ og Ipé-træ. På terrassen kan man leve sit bedste udeliv med frit udsyn over åen og den grønne horisont, og der er også indrettet med alt fra en nedsænket jacuzzi til en udepejs og en elektrisk parasol på 3,5x3,5 meter.
Indbydende rum fra start til slut
Den oprindelige del af huset blev opført i 1962, og siden da er der både bygget til, bygget om og moderniseret, så tilbage står et gennemført hjem, der på alle måder er fulgt med tiden. Senest blev boligen gennemrenoveret i 2007, og foruden det smagfulde interiør er der også indrettet et moderne hjem med blandt andet centralstøvsuger, blødgøringsanlæg, KNX-styresystem og aircondition i flere rum.
De mange kvadratmeter fordeler sig på blandt andet fem værelser, to badeværelser og en wellnessafdeling, der byder på dampbad samt sauna med både damp og infrarød. I hjertet af hjemmet ligger derimod et åbent opholdsrum, der er skabt til at imponere. Stuen og køkken-alrummet er forskudt med et par trin, loftet er ført til kip, lyset strømmer ned fra oven, og stuens brede vinduespartier indrammer udsigten over alt det grønne. Det veludstyrede køkken har desuden indbygget et skjult apparat til både koldt vand og danskvand.
Hvor byen møder den landlige idyl
Beliggenheden er – ligesom ejendommen – noget særligt. Når man i haven nyder solen på terrassen, er det til lyden af åens rislen og til synet af enten græssende heste eller rådyr, der lægger vejen forbi. Naturen er den nærmeste nabo, og man bor helt privat med højt til himlen, mens hverdagen venter lige om hjørnet. Der er få hundrede meter til bussen og lokalområdets populære brugs, ligesom der er kort vej til skolen og campus med både gymnasiet og diverse uddannelsesinstitutioner.
Afstand til ...
- Indkøb2 minutter
- Ringsted Bymidte6 minutter
- Ringsted ÅI baghaven
- Københaven50 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Hansen
- Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser