Kongevejen 13B, 2791 Dragør
Et tilbagetrukket fristed på torvet i Dragør. To etager, solrig tagterrasse og ugeneret gårdhave
Midt på Neels Torv i Dragørs bevaringsværdige bymidte finder man denne ejerlejlighed, hvor fortid og nutid mødes i en vellykket balance. Lejligheden er fordelt over to etager i den historiske bygning og ligger hævet over byens brolagte gader og røde tegltage. Gennemgribende opdateringer har frembragt en lys og moderne bolig, hvor ejendommens oprindelige charme er bevaret. Et attraktivt supplement til lejligheden er udemiljøerne, der omfatter en solbeskinnet tagterrasse og et fredeligt, afskærmet gårdhavemiljø.
Historisk torv, hvor bylivet pulserer
Når man træder ud ad hoveddøren, står man midt i byens levende centrum. Neels Torv udgør et af Dragørs knudepunkter og er opkaldt efter en hollandsk kvinde med tilnavnet Neel den Stærke. I årene omkring 1570 ejede hun den daværende Kongevejsgård. Som en indflydelsesrig og driftig gård- og lodsejer i en tid, hvor de hollandske bosættere grundlagde egnens landbrugs- og handelsmæssige velstand, blev hun en markant skikkelse i Dragørs historie.
Kongevejen har i århundreder tiltrukket handlende, og fortsat er vejen kendetegnet ved et bredt udvalg af butikker og caféer. For enden af Kongevejen bliver byens livlige kerne afløst af masterne og den maritime stemning på havnen. Her er der røgeri, museer og sejlklubber, og ligeledes er det muligt at tage en dukkert i Øresund. Begiver man sig en anelse længere ned ad kysten mod syd, støder man på et beskyttet naturområde med åbne strandenge og tidevandssøer, der breder sig side om side med faciliteterne ved Dragør Søbad.
En uforstyrret oase bag porten
Ejendommen blev opført i 1870 og indgår som en naturlig og velbevaret del af det historiske gadebillede. At bygningen altid har haft en aktiv funktion i lokalsamfundet er understreget af bageriet, der har haft til huse i stueetagen siden 1893. Kontrasten til det livlige byrum indtræffer øjeblikkeligt, når man går gennem porten til gårdhaven, hvor en udtalt fred og ro tager over.
Gårdhaven udgør et privat uderum af en kvalitet, man kun sjældent støder på i den tætbebyggede bymidte. Dette anlæg fungerer som en uforstyrret oase, komplet med adskillige opholdszoner, masser af plads til selskaber og et fuldt udstyret udekøkken. En udvendig trappe forbinder gårdhaven med tagterrassen og boligens overetage. Her kan man skyde foldedøre til side og dermed forene inde- og udemiljøer i sommermånederne. Tagterrassen er et oplagt sted at indtage morgenkaffen, mens man nyder udsigten af blå himmel og røde tegltage med kig til kirketårnet.
Rolig atmosfære, bløde lysindfald og charmerende detaljer
Fra gårdhaven træder man inden døre til boligen i stueetagen, hvor man møder en entré kombineret med bryggers. Der er også to værelser i dette plan, mens det er på overetagen, at boligen hovedsageligt er foldet ud. Heroppe bemærker man straks rumfornemmelsen, som er forstærket af loftet, der går til kip, samt kvistene og det gennemgående lysindfald.
Køkkenet ligger centralt i hjemmet og fungerer som et samlingspunkt med åben forbindelse til stuer på begge sider. Herfra er der et langt kig på tværs af boligen. I hver ende er der indrettet særskilte værelsesafdelinger. Den ene ende er afsat til et værelse med egen udgang til tagterrassen, mens den modsatte afdeling rummer et soveværelse med eget walk-in-closet i tilknytning til lejlighedens badeværelse. Badeværelset er forsynet med indbygget spa og bruseniche.
Afstand til ...
- Neels TorvNabo til ejendommen
- Dragør Havn200 meter
- Indkøb5 minutter
- Københavns Lufthavn12 minutter
- København20 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Hansen
- Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser