Åsvej 3, 2680 Solrød Strand
Velbevaret landejendom med knap 23 hektar og attraktiv beliggenhed nær Solrød
I landlige omgivelser mellem Jersie og Solrød Strand ligger denne velbevarede landejendom. Det rødstensmurede stuehus fra 1895 fremtræder i en overvejende oprindelig stil ude som inde. Der medfølger et trelænget bygningskompleks med et væld af disponible kvadratmeter til pladskrævende hobbyer eller erhverv, hvoraf en del i øjeblikket er udlejet. Med et grundareal på 229.323 kvadratmeter, der omfatter et stykke af Jersie Mose, er rammerne sat for en yderst rummelig og ugeneret tilværelse på landet.
Parklignende have og udfoldelsesmuligheder
Man ankommer til en oase i det åbne landskab, hvor opvokset og varieret beplantning danner en parklignende have omkring bygningsmassen. Udbygningerne består af tre sammenhængende, gule længer foruden en fristående værkstedsbygning. Stuehuset er udført i røde mursten med murede overstykker ved vinduerne, en markant stensokkel og skifertag. Vinduerne er småsprossede, og der er to præsentable indgangspartier med pilastre og frontispicer. Ejendommen udmærker sig ved en stringent og konsekvent vedligeholdelsesstandard, hvor et årligt eftersyn foretaget af professionelle malere bevarer bygningsværkets historiske æstetik. Det resterende af matriklen er hovedsageligt udlagt til agerjord.
Elegant tidslomme i nutidig kontekst
Inden døre i stuehuset venter beboelsen på 330 kvadratmeter, hvor der er et harmonisk samspil mellem tradition og nutidig komfort samt masser af plads til fordybelse og samvær. Stueetagen er centreret om fire herskabelige stuer og en stemningsfuld udestue, som tilsammen giver mulighed for at indrette distinkte opholds- og spisemiljøer. Køkkenet ligger særskilt fra stuerne, og den afsides placering understreger boligens historiske ophav. Imidlertid fremstår selve køkkenet som et moderne eksemplar med optimale arbejdsforhold, tidløse elementer og granitbordplader.
Tæt på køkkenet er der et regulært værelse og et badeværelse, og i modsatte ende finder man en soveværelsessuite med eget badeværelse og walk-in-closet. På overetagen møder man blotlagte bjælkekonstruktioner og fleksible indretningsmuligheder. Her er rumfordelingen afsat til to værelser og et stort disponibelt rum foruden reposet. Slutteligt supplerer kælderen med et vaskerum.
Fredfyldt beliggenhed tæt på byliv og kystnær natur
Med bopæl på Åsvej er man garanteret et landligt helle med kort afstand til byens bekvemmeligheder og en optimal infrastruktur. Nærområdet er kendetegnet af vidtrækkende marker og et roligt landsbyliv i og omkring Jersie, hvor der er skole, daginstitutioner, forsamlingshus og idrætsfaciliteter til rådighed. Vender man blikket mod øst, er det i retning af Køge Bugt og Jersie Strandpark. Kysten er præget af fine sandstrande samt lagunesøer, marehalm og rørskov, som er en del af det fredede Natura 2000-område ved Staunings Ø. Ådalen i Jersie Mose bidrager til mængden af naturoplevelser med trampespor på tværs af det store vådområde. Her råder man over et areal på 27.908 kvadratmeter. Naturen er bynær, og få kilometer fra adressen tilbyder Solrød et rigt handelsliv og en række fritidstilbud. Endelig er motorvejen let tilgængelig, og fra Jersie Station er der S-togforbindelser mod København.
Afstand til ...
- Jersie station1 minut
- Jersie lille skole1 minut
- København30 minutter
- Solrød strand10 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Maria Davidsen
- Ejendomsmægler, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser