Vesterhavevej 179, Vesterhave, 4736 Karrebæksminde
Stråtækt fritidshus med storslået udsigt over kystlandskabet og Smålandsfarvandet i Vesterhave
Med panoramaudsigt over kysten og Smålandsfarvandet ved Karrebæksminde ligger dette idylliske fritidshus. Ejendommen fra 1927 har været i samme families eje indtil 2009, hvorefter den gennemgik en omfattende renovering i 2009-2010. På denne matrikel er rammerne sat for et privat og stemningsfuldt tilflugtssted. Sjælen i huset er bevaret, mens tidssvarende opdateringer sikrer moderne komfort og robusthed. Naturen kendetegner både grunden og omgivelserne, og udsigten er betagende.
Kystnær natur, skov og sandstrand
Fritidshuset ligger blot 300 meter fra vandet og Vesterhave Strand. Området ved Vesterhave udmærker sig ved åbne strandenge, fine sandstrande og kystskov, og fra denne adresse kan man overskue hele det naturskønne landskab. Den sydvendte strand indbyder til badning og refleksion, og herfra kan man følge stier langs vandkanten de omtrent halvanden kilometer ind til Karrebæksminde by. Går man i stedet mod vest, når man hurtigt skovbrynet ved Karrebækstorps Skov, der danner en beskyttende kontrast til havet og de åbne vidder. Når man ankommer til Karrebæksminde, træder man ind i en velbevaret og autentisk havneby, der forener historisk charme med afslappet kystliv. Der er en let sydlandsk atmosfære omkring den livlige kanal, som udgør et bindeled mellem det åbne hav i Smålandsfarvandet og det beskyttede farvand i Karrebæk Fjord. Krydser man den ikoniske grønne Græshoppebro over til Enø, skifter landskabet karakter, og man kan kaste sig ud i bølgerne fra den fine, hvide sandstrand eller søge roen på lange traveture ud over fuglereservatet på det fredede Enø Overdrev. Endelig tager det ikke mere end 10 minutter at køre til Næstveds mange muligheder.
Fredfyldt udsigt over vand og vidder
Grunden er anlagt med en naturpræget karakter og er indrammet af frodig beplantning, hvilket sikrer en ugeneret atmosfære og gode læforhold. Det anseelige, solrige terrasseareal på sydsiden af huset fungerer som et samlingspunkt i sommerhalvåret, hvor man lader blikket hvile over engen og vandet i horisonten. Trækker man sig tilbage til førstesalens altan, får man udsigten præsenteret i et endnu bredere og mere uforstyrret perspektiv.
Veldisponeret og funktionelt
Inden døre venter en rummelig feriebolig med en enkel og lys indretning. I stueetagen er omdrejningspunktet det lyse køkken, som står i åben forbindelse til vinkelstuen. Sollyset strømmer på tværs af opholdsrummet gennem de mange sprossevinduer, og samtidig får man selskab af udsigten. Dernæst rummer stueetagen to værelser, et badeværelse med muret kar og et bryggers med egen indgang. På førstesalen finder man de resterende tre værelser, og fra et af disse værelser har man adgang til altanen. Bemærk de gennemgående, slidstærke Berry Alloc-gulve, som blev etableret i boligen i omtrent 2023.
Afstand til ...
- Karrebækstorp Skov600 meter
- Vesterhave Strand350 meter
- Karrebæksminde6 minutter
- København70 minutter
- Indkøb6 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Hansen
- Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser