Kornbakken 10, 4771 Kalvehave
Højtbeliggende og rummelig kvalitetsvilla med frit udsyn over Ulvsund ved Kalvehave
Ejendommen har upersonlig flexboligtilladelse, der følger boligen.
På et højt punkt i et åbent landskab ved Kalvehave ligger denne velholdte villa, hvor en 180 graders panoramaudsigt over Ulvsund og Mønbroen udgør en kulisse for tilværelsen. Boligarealet på 187 kvadratmeter er understøttet af en fuld og anvendelig kælder på 108 kvadratmeter, og næsten alle rum er orienteret mod vandet. Der er tale om et gedigent og sundt hus med klassiske 1960’er-detaljer og nutidig komfort, og vinduerne, køkkenet og terrassen er nogle af de seneste tiltag.
Tidstypisk arkitektur og orientering mod havet
Ejendommen fremtræder som arketypen på en villa med gule mursten, hvide vinduesrammer og sadeltag med skorsten. I forhaven er den stemningsfulde atmosfære yderligere forstærket af brostensbelægning, og stensætninger indrammer nedkørslen til den integrerede garage. Huset er løbende opdateret, således at man drager fordel af nyere vinduer med termoruder og Velux-vinduer samt en førstesal, som er blevet efterisoleret. I 2024 blev udearealerne udvidet med en 40 kvadratmeter stor, sydvendt træterrasse af den slidstærke træsort tali. Terrassen skaber en overgang fra husets opholdsrum til den overskuelige have. På grunden står også et udhus, som er udstyret med store glaspartier.
Rummelig indretning med fokus på lys og detaljer
Så snart man begiver sig ind i boligen, bemærker man lysindfaldet og de blotlagte loftsbjælker, der giver en varm kontrast til det lyse udtryk. I stueplan udgør køkken-alrummet et omdrejningspunkt for samvær og aktiviteter, hvorfra man har adgang til den sydvendte terrasse. Der er ligeledes en luftig rumfornemmelse, hvilket især skyldes kombinationen af den generøse lofthøjde med de vældige, sydvendte vinduespartier, der vender mod udsigten. Køkkenet er et nyere eksemplar fra Vordingborg Køkkenet, og herfra tilgår man bryggerset, som er med egen indgang. To rummelige værelser og et badeværelse fuldender stueetagen.
På førstesalen møder man endnu et anseligt opholdsrum i form af en dagligstue med muret pejs. Fra dette rum kan man træde ud på en sydvendt altan, hvor udsigten over marker og hav er udnyttet til fulde. Overetagen rummer desuden et soveværelse og et badeværelse med sauna. Kælderen fremstår tør og yderst funktionel. Den er afsat til fire disponible rum udover garagen, og der er også et ekstra badeværelse til rådighed. Opvarmningen varetages af et driftssikkert Baxi-pillefyr fra 2013.
Sydsjællandsk natur og et rigt lokalsamfund
Med en placering omtrent 30 meter over havets overflade og en grund, der grænser op til markerne, medfølger en udsigt, der løfter sløret for flotte solnedgange, ligesom man får første parket til de skiftende vejrforhold. Man bosætter sig i udkanten af Kalvehave, et fredeligt sted i landlige, naturskønne omgivelser, hvor velassorterede bekvemmeligheder og seværdigheder også er en del af nærområdet. Der er blot halvanden kilometer til lette indkøb og livet omkring Kalvehave Havn, og ved havnen er der sandstrand og badebro med gode muligheder for både vandaktiviteter om sommeren eller vinterbadning i de kolde måneder. Der er gåafstand til Viemose Skov og Langø.
Kalvehave har historisk været porten til Møn, og med bopæl på denne adresse kan man nemt komme til øen med den enestående natur. Der er mange vandreruter såsom Camønoen og Klintekongens Rige, hvor man kan opleve naturen på nært hold. Derudover kan man let fortabe sig i stjernerne på nattehimlen, idet der er “Dark Sky” på store dele af Møn og Nyord, og sidstnævnte byder ydermere på mange spændende specialiteter samt et af Østdanmarks bedste fuglereservater.
Afstand til ...
- Kalvehave Havn3 minutter
- Indkøb3 minutter
- Strand/vand4 minutter
- København80 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Hansen
- Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser