Hagelbjergvej 18, 4100 Ringsted

Sjældent udbudt kvalitetsvilla med udsigt mod Ådalen

Det er ikke ofte, at ejendomme som denne kommer til salg her i Ringsted – lige ud til Ringsted Ådal. Her får man ikke kun en unik, moderne bolig. Man får også en indendørs pool, sauna, motionsafdeling og oveni en meget tryg og rolig base med direkte udsigt over ådalen.

Kvalitetsløsninger til kvalitetstid

En bred, rådhusbelagt indkørsel inviterer hjem. Der er garage til bilen og skur til det praktiske. Runde former omkredser haven, der er designet af havearkitekter Stig og Greg fra Paradehuset Gisselfeld.

Det er tydeligt, at der er tænkt mange gode tanker, for terrassen er tilbagetrukket og meget privat, og udelivet vender mod sydvest. Sætter man sig godt til rette på terrassen, er det med udsigt til mark og blå himmel, og foråret sætter gang i farverne i bedene og i blommetræets lyserøde blade. Haven er anlagt med øje for et begrænset tidsforbrug, så tiden kan bruges bedst på små, rolige hverdagspauser og langsomme weekendformiddage. Der er installeret både terrasseheater og markise, hvilket forlænger både aftenbrug, somre og lysten til at sidde og bage, når solen er varmest.

Det er heller ikke de fleste forundt at have pool. Det er der i dette arkitekttegnede hus. Ejendommen er ved opførelsen tegnet af en lokal arkitekt, og i forbindelse med en ombygning i 2007 har arkitekt, Anders Helweg, lavet tegningerne. Den gemmer sig bag garagen; indendørs og med vinduer foroven, og man kan bruge den alle 365 dage om året. Der er nemlig installeret varmepumpe til vinterbenyttelse. Andre vil sætte endnu større pris på underetagens omgivelser, for dernede har man plads til bar, billard, vinkælder, selskab og gode samtaler foran pejsen.

1970’er-charme og gode opdateringer

Soveværelserne og badeværelserne gemmer sig privat og stille oppe på førstesalen, der siden ombygningen i 2007 har haft kviste, og adskillige tagvinduer lukker dagslyset godt ind. Det ene værelse har walk-in og bad en suite, men det er udsigten heroppe, der er det allerdejligste.

I stueetagen er der rigtigt god plads til samling, og i samtalekøkkenet, hvor bryggerset desuden ligger lige ved siden af, vil man bemærke hvidevarer primært fra Miele og unoform-elementer i et tidløst design – der er god plads til samling om spisebordet. Stueetagen afrundes med et gæstetoilet og en stor vinkelstue med pejs og et skønt lysindfald fra store vinduer og en dør, der inviterer direkte ud på den solvarme terrasse. Tilsammen kan man tale om et formfuldendt hjem, hvor 1970’erne stadig er til stede med sin charme og kant.

Flyt til Guldkysten - et børnevenligt kvarter

Kvarteret har sat sig rigtigt, rigtigt godt over mange år. Det er ikke så underligt, at området, der – meget sigende – hurtigt fik tilnavnet Guldkysten, altid har været et velstående og attraktivt område.
Man bor nemlig lige mellem ådalens rekreative omgivelser og byen, så der er tale om en beliggenhed, der kan “både og”.

Der er knap en kilometer ind til Nørregade og Søgade, hvor Ringsteds midte samler spisestederne, barerne, kulturlivet og så meget andet, og på cykel når man let skolerne; herunder også den populære Sct. Joseph Skole. Det er nu alligevel de brede grusstier, trampestierne og den 25 kilometer lange Oplevelsesstien, der trækker, når tiden er til høj puls og naturskønne indtryk – helt tæt på egen adresse. Og skal man videre endnu, er der hverken langt til motorvejen eller toget, som både går mod København via Køge Nord på 35 minutter og mod Hamborg flere gange dagligt i den helt anden retning.

Der er stemning og atmosfære over villaen med åen, skovbrynet og byen lige om hjørnet. Velkommen hjem til Guldkysten.

Afstand til ...

  • Ringsted bymidte2 minutter
  • Ringsted Å2 minutter
  • Skole/pasningsmuligheder3 minutter
  • København45 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser