Klintestien 28, Roneklint, 4720 Præstø

Fritidshus ved Roneklint – med panoramaudsigt og strand helt tæt på

20 meter fra vandkanten ved Roneklint finder man dette autentiske fritidshus. Her er udsigten over Faxe Bugt og det langstrakte kystlandskab en integreret del af oplevelsen, uanset om man befinder sig inde eller ude. Naturen er nærværende i alle retninger, og både Maderne, Faxe Bugt og Feddet er en del af udsigten, ligesom haven fortsætter ud i strandareal hvor der er udsigt til Østersøen.
Fritidshuset er løbende opdateret med blandt andet maling og et renoveret anneks, og fremstår i dag som en rolig og funktionel base midt i naturen – et sted hvor tempoet sænkes, og omgivelserne får lov at fylde.

Unik natur på Jungshoved – lige udenfor døren

Sydsjælland og særligt Jungshoved-halvøen byder på en varieret og mangfoldig natur. Fra nærområdet har man både udsigt til Faxe Bugt samt et bredere panorama, der åbner sig mod halvøen Feddet og Østersøen. Det nærliggende naturområde Maderne og den gamle Bønsvighoved Skov giver rig mulighed for at færdes i terrænet og observere det lokale dyreliv. Blot 50 meter nede ad stranden finder man en fælles badebro, hvorfra man kan tage en dukkert, hvis man da ikke bare går ud direkte fra egen grund. For de sejlende kan man ubesværet kan stævne ud på havet og videre enten ind mod Præstø via fjorden eller ud i verden fra Østersøen. Endelig tager det kun omkring ti minutter at køre til Præstø, hvor man kan benytte sig af byens indkøbsmuligheder, caféer og det stemningsfulde havneområde.

Uforstyrret liv ved vandet

Beliggenheden ved Roneklint giver en sjælden ro – her er stilheden, lyset og havet de naturlige omdrejningspunkter. Fritidshuset fremstår klassisk med sortmalede træfacader og hvide vinduer, der falder smukt ind i det omkringliggende kystlandskab. Naturen og ikke mindst dyrelivet i området er helt fantastisk, og her kan bl.a. opleves sæler, svaner og havørne.
Terrasserne smyger sig omkring huset og skaber flere opholdsrum i det fri. På den overdækkede terrasse mod vandet opleves udsigten helt uhindret, mens det flisebelagte område mellem hovedhus og anneks danner et naturligt samlingspunkt på lange sommerdage.
Naturgrunden overgår til det lave strandareal, hvor man opholder sig og bader hele året og betragter lysets skiften på himlen og havfladen.

Enkelhed, lys og klassisk sommerhusstemning

Indenfor mødes man af en lys og afslappet atmosfære med klare referencer til klassisk badehotelstil – lyse vægge, stribede tapeter og en planløsning, der samler livet omkring køkken-alrummet.
Stuen, som vender mod vandet, modtager et blødt lys, og gennem glasset ser man langt ud i horisonten. Her skaber brændeovnen varme og hygge, når vejret skifter.

Huset rummer tre værelser, hvoraf to ligger samlet, mens det tredje har egen udgang til terrasse. Badeværelset er placeret ved entréen.
Annekset er nyrenoveret i lækre materialer og fremstår stemningsfyldt og lækkert. Det fungerer som en selvstændig afdeling med eget værelse og badeværelse – ideelt til gæster eller større familier. Derudover er der et integreret skur.

Afstand til ...

  • Vandet1 minut
  • Præstø15 minutter
  • Skov10 minutter
  • København70 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Maria Davidsen

  • Ejendomsmægler, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser