Køgevej 285, Ishøj Landsby, 2635 Ishøj

Fænomenalt halvt dobbelthus med præmieret arkitektur

På grænsen mellem det åbne land og byen finder man en ejendom, der balancerer ro, arkitektur og udsigt med sjælden præcision. Boligen ligger tilbagetrukket i det område lidt vest for Ishøj Landsby, som de lokale kender som Frederiksberg. Det er en diskret enklave med egen identitet og historie, og herfra åbner haven mod eng, marker og en velanlagt golfbane i horisonten. Naturen er således helt tæt på, og boligen stemmer fornemt i med blandt andet et formsprog og materialevalg, der er elegant og tidsløst.

En tidligere funktionærbolig under vandværket

Ejendommen blev opført i 1919 som funktionærbolig til det nærliggende vandværk, men fremstår i dag som en gennemført og eksklusiv bolig, hvor hver kvadratmeter er gennemtænkt ned til mindste detalje. Det skaffede også anerkendelse i 2003, hvor ejendommen af Ishøj Kommune og Danske Arkitekters Landsforbund blev præmieret med en hæderspris for den arkitektoniske bevarelse i forhold til områdets historie og udtryk.

Denne udmærkelse var helt oplagt på sin plads, og det er tillige et overordentligt vellykket hjem, som man finder på indersiden af det hvide murværk. I midten af boligen møder man et stort opholdsmiljø, der består af henholdsvis et køkken-alrum og en stue. I førstnævnte er det blandt andet det raffinerede snedkerkøkken fra Hanstholm, der stjæler opmærksomheden, mens stuen især er kendetegnet ved den suveræne loftshøjde. Et fællestræk for opholdsrummene såvel som for hele huset er det sublime lysindfald, som brede, sprossede ruder lader strømme gavmildt ind i boligen.

Sammensmeltning af hus og have

Der er en fænomenal sammenhæng mellem selve huset og den store, velfriserede have. Inden døre bliver det samlede beboelsesareal på 203 kvadratmeter fuldendt af to værelser i stueplanet, mens der i hver ende af hjemmet er trapper, der leder til separate førstesalsafsnit. Værelsesafdelingen i den vestlige ende kan blandt andet tjene til teenageafdeling, lokaler til liberalt erhverv eller noget helt tredje.

En af de egenskaber, som gør stedet til noget helt fantastisk, er den smukke have og den gode udsigt over landskabet. Fra terrasserne foran stuen og alrummet er der fint udsyn til golfbanen og det åbne terræn, og også indenfor hækkens grænser er der behagelige forhold med særdeles solrige forhold fra morgen til aften.

Landligt, men bynært

Beliggenheden er ikke kun udsigt og landlige fornemmelser. Det er den også, men alligevel er man placeret yderst fordelagtigt, når det kommer til mere gængse dagligdagsfaciliteter, som får logistikken til at gå op. Inden for en radius af bare en kilometer kan man handle og aflevere børnene, mens den nærmeste skole er omtrent to kilometer i landsbyen og som er en af kommunes bedste folkeskoler. Derudover er der også mulighed for privatskoler i Taastrup (cykelafstand) eller Roskilde (nem adgang med offentlig transport, da det er 1 stop med regionaltoget). I lokalområdet er der desuden et rigt foreningsliv og mange muligheder, når det gælder fritidsaktiviteter.

Det er nemt og hurtigt at komme til København med offentlig transport – det tager faktisk kun 20 min. Med bus 120 tager det 7 min. til Høje Taastrup St., hvorfra regionaltoget til Københavns Hovedbanegård kun tager 12 min

Afstand til ...

  • Ishøj GolfbaneSom nabo
  • Indkøb1 minut
  • Skole-/pasningsmuligheder4 minutter
  • København20 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser