Skipperstræde 3
2791 Dragør

Skipperstræde 3, 2791 Dragør

Karakterfuld ejendom med historisk tyngde i Dragørs gamle bydel

Midt i Dragørs fredelige og atmosfærefyldte bymidte ligger denne stemningsfulde ejendom, der med en traditionel byggestil, velvalgte materialer og speciallavede detaljer fortæller en lang og interessant historie. Til huset hører en stor, velbeplantet have med gamle roser, stauder og et brolagt gårdhavemiljø, der føles som et refugium i byen. Man bosætter sig i en fredelig, maritim tidslomme, men har alligevel Københavns centrum og Rådhuspladsen inden for en overskuelig rækkevidde på blot 12 kilometer.

Fra fiskerhus til arkitekttegnet genopførelse

Ejendommen har dybe rødder i Dragørs bygningshistorie. I 1740 blev der opført et fiskerhus på grunden efter egnens håndværkstraditioner, og efterfølgende har det blandt andet fungeret som bolig for to familier. I 1956 blev ejendommen erhvervet af arkitekt Poul Abrahamsen og væverske Lisbeth Dich Abrahamsen, som gennemførte en omfattende renovering. En nytårsnat i 1975 førte en vildfaren raket desværre til, at huset brændte ned til grunden. Efterfølgende valgte arkitekt Poul Abrahamsen at genopføre huset, kompromisløst og efter alle kunstens regler, og i december 1976 stod det nye hus klar til indflytning. Resultatet blev en ejendom, der respekterer den traditionelle byggestil, men som er optimeret med arkitektens blik for lys, proportioner og materialevalg.

Snedkerdetaljer og brede plankegulve

Indvendigt er boligen fordelt over to etager med opholdsrum i stueplan og værelser på førstesalen. Beboelsen i stueetagen er centreret om køkkenet, som på hver side er flankeret af en stue. Mens gulvene i entréen og køkkenet består af solide gulvtegl, er det hovedsageligt brede, hvidskurede fyrretræsgulve af svensk oprindelse, der præger de øvrige rum i boligen. I stuerne er der snedkerbyggede reolsystemer, og huset er i det hele taget udstyret med indbyggede skabe, udskæringer og løsninger, som er helt unikke. Førstesalen er afsat til fire værelser og to badeværelser og udført med charmerende, buede kviste og alkover, som forstærker både rumfornemmelsen, lysindfaldet og atmosfæren.

Prydhave med plads til udelivet

I forlængelse af boligen, orienteret mod syd, er der anlagt en stor og varieret have. Forskellige sorter af ældre rosenbuske og stauder indrammer græsplænen, gårdhavemiljøet og bebyggelsen og bidrager til følelsen af idyl, ro og privatliv. På grunden ligger et par udhuse med mulighed for værksted eller opbevaring. Såfremt man har behov for privat parkering, kan udhuset i baghaven eventuelt nedtages for at etablere en parkeringsplads på egen grund.

Fredelig idyl og maritimt nærmiljø

Beliggenheden forener den gamle bys stilhed med muligheden for et aktivt fritidsliv. Dragør er kendt som en af landets bedst bevarede byer, hvor de krogede, brostensbelagte stræder og karakteristiske gulkalkede huse fortæller historien om en rig fortid. I 1700- og 1800-tallet voksede Dragør sig til en af Danmarks mest driftige søfartsbyer, og i dag finder man et velassorteret handelsliv med specialbutikker, seværdigheder og lokale spisesteder.

Fra ejendommen er der kun en kort gåtur til bymidten og det autentiske havnemiljø. Her fungerer Danmarks ældste lodsstation stadig som et maritimt samlingspunkt med sejlklubber og lystbåde, mens Mormorstranden og Dragør Søbad danner ramme om svømmeture lidt længere nede ad kysten mod syd. Der er ligeledes fine forhold for gåture ved strandengene langs kysten, og naturen er i det hele taget nærværende, når man bor på det sydlige Amager.

Afstand til ...

  • Dragør Havn3 minutter
  • Strand2 minutter
  • Indkøb3 minutter
  • Københavns Lufthavn10 minutter
  • Rådhudspladsen20 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser