Haraldstedvej 54, Haraldsted, 4100 Ringsted
Sjældent udbudt ejendom med suveræn beliggenhed ved Haraldsted Sø
I fredfyldte omgivelser, ved bredden af Haraldsted Sø, forener denne historiske landejendom dansk byggetradition med moderne komfort. Ejendommen trækker tråde helt tilbage til 1727 og består af et klassisk, firlænget gårdanlæg med hele to selvstændige, moderniserede boliger på henholdsvis 179 kvadratmeter og 142 kvadratmeter.
Mulighederne er mange, uanset om du drømmer om at bo sammen flere generationer eller som to familier. Derudover er der rig mulighed for et mangfoldigt friluftsliv med sø og veletablerede stier bogstaveligt talt i baghaven. Der er gode forhold til jagt, fiskeri, hestehold eller hobbydyrehold, ligesom der også er masser af plads til at drive erhverv på ejendommen og mulighed for udlejning af arealer, driftsbygninger eller airbnb.
Historiske vingesus og plads til det hele
Ejendommen ligger hævet over det omkringliggende landskab, hvilket giver en sublim udsigt til den omkringliggende natur og et 180 graders kig over Haraldsted Sø. Ejendommen ligger tilbagetrukket fra naboer og vej, hvilket betyder stilhed og ro kun afbrudt af fuglesang. Grundarealet på 8.3 hektar består af to indhegnede folde, en større bortforpagtet mark samt græsmarker langs søbredden – så langt øjet rækker.
Haven, som er et kapitel for sig, strækker sig rundt om de fire længer og er udlagt med små staudebede og hække, der inddeler haven i små hyggelige ”opholdsrum”. ”Højen” med panoramaudsigt over søen og markerne, med vinrankerne og køkkenhaven i forgrunden, er et oplagt samlingssted til at nyde solnedgangen. Fra det store drivhus med opholdsrum og de to teglstensterrasser i forbindelse med hver bolig, har man ligeledes en storslået udsigt over søen og landskabet.
Den gamle del af haven kendetegnes desuden ved flere store træer, der har strakt sig mod himlen i flere hundrede år. I bunden af haven fører en havelåge til den sidste perle i rækken: en egen badebro med et plateau til ophold.
Harmoni mellem nyt og gammelt
Man ankommer via en portåbning til gårdspladsen med den originale pigstensbelægning, som blev istandsat og komplet genanlagt i 2021. Drænforhold og tagrender blev etableret i samme ombæring, hvilket har skabt et tørt og sundt gårdmiljø. Først til den største boligenhed. Stuehuset med stråtag er én ud af fire længer, som indrammer gårdspladsen. Stuehuset har undergået en større indvendig renovering, fokuseret omkring køkken-alrummet og tilstødende rum, inklusive spisekammer/grovkøkken, de to badeværelser og den nærliggende pejsestue. Loftet i køkken-alrummet er ført højt til kip, og det giver en lys og rummelig følelse i det ganske særlige landkøkken. Her er massive bordplader af egetræ, Invita-køkken med tilpassede snedkerløsninger, og det italienske kvalitetskomfur fra Ilve er prikken over i’et. Kvalitet er det gennemgående tema. Den nærliggende stue har pejseindsats og brede, lyse plankegulve. De originale paneler er bevaret og behandlet med linolie. Fra køkkenet er der åbne forløb til boligens øvrige opholdsrum, der omfatter to stuer - den ene mod syd med søudsigt. Derudover rummer stuehuset fire værelser, to badeværelser, et grovkøkken, et bryggers og et disponibelt rum.
I årene 2020-2025 er der etableret endnu en boligenhed i den sydvendte længe, som fremstår moderne og med et areal på 142 kvadratmeter. Indenfor har man bevidst arbejdet med balancen mellem fortid og nutid. Synlige loftsbjælker og blotlagt bindingsværk står i kontrast til de rå betongulve og køkkenelementerne af rustfrit stål. Der er etableret flere større glaspartier samt moderne, sprossefri staldvinduer, som indskriver bygningen i kontekst med de øvrige staldlænger. Boligen indeholder et køkken-alrum, stue, fire værelser og et badeværelse. Også her går kvalitetsmaterialerne igen med et poleret betongulv i opholdsarealerne og Dinesen planker på værelserne.
De øvrige længer er afsat til garage, diverse funktionsrum og et fuldisoleret værksted fra 2023. Loftsrummene over alle fire længer er uudnyttede men rummer et hav af realisérbare potentialer. Sidst er der et fritliggende kampestenshus fra 1877, som i 2022 blev opgraderet til at rumme et anneks. En stor, uopvarmet stålhal fuldender bygningsmassen.
Natur i alle retninger
Matriklen grænser op til Haraldsted Sø og sikrer en uforstyrret forbindelse til naturen. Ved søbredden bidrager egen badebro til herlighedsværdien side om side med den rige beplantning af de gamle træer, grøntsager i køkkenhaven og vinrankerne på marken. Landlig idyl og naturrigdomme kendetegner selvfølgelig beliggenheden på nordsiden af Haraldsted Sø. Nær ejendommen ligger store skove som Vrange Skov, Allindelille Fredskov og Bidstrup Skovene. ’Oplevelsesstien’ følger søen og skovene til Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land omkring Roskilde, hvor man kan opleve naturen på tæt hold hele vejen. En lokal roklub og saunaklub ved søbredden ligger i gåafstand fra ejendommen.
De idylliske rammer ligger i udkanten af den lille by Haraldsted, hvor der er et stærkt lokalsamfund, og børnene trygt kan løbe mellem husene. Den lokale skole tilbyder afhentning af børnene ved matriklen i skolebus. Derudover er der stærke friskoler i området; også forbundet til Haraldsted med almindelig bus, og en skovbørnehave ved Gyrstinge er et dagtilbud ud over det sædvanlige med ambitiøst program for udeliv og læring. Det tager under ti minutter at køre til Ringsted og til motorvejen, hvorefter det tager 40 minutter videre til København. Med tog kan turen til København klares på blot 30 minutter. Kort fortalt kan man bo midt i naturen lige her på Haraldstedvej og kun en køretur fra by og summen.
Afstand til ...
- Haraldsted SøFor enden af haven
- Ringsted By9 minutter
- Indkøb9 minutter
- Haraldsted Skov3 minutter
- København55 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Hansen
- Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser