Granvej 7B, 2791 Dragør
Unik arkitekttegnet villa i første række med enestående havudsigt
For enden af Granvej i første parket til Øresund ligger denne veludførte villa og imponerer med sin særlige arkitektoniske udformning. Panoramaet over vandet er et specielt aktiv ved denne ejendom, og man får glæde af havudsigten fra næsten alle rum. Beboelsen består af 348 kvadratmeter med et kvalitetsbetonet interiør, der er udførligt moderniseret i 2016. Dertil hører en velanlagt have, der overgår til strandstien langs kysten, og nærmiljøet tilgodeser ethvert behov med velassorterede fornødenheder i det stemningsfulde Dragør.
Pragtfuldt panorama
Ejendommen fra 1972 er et enestående eksempel på datidens opfattelse af den moderne 1970’er-villa. Den er tegnet af en lokal arkitekt, som med vældige panoramavinduer har udnyttet placeringen ved vandet til fulde. Ved ankomst bemærkes glasfacaderne også, og de følger tagets lange hældning hele vejen op til kip. Ikke desto mindre bryder det solide murværk frem, som sammen med træværk og tegltag cementerer det gedigne byggeri. Man ankommer på matriklen via indkørslen, der fører direkte til den dobbelte carport. Hertil hører tre redskabsrum og et udhus.
Inden døre fortsætter det traditionelle islæt, skønt interiøret er særdeles tidløst og indbydende. Allerede i hallen bemærkes oprindelige detaljer - eksempelvis gulvet af grønlandsk marmor, der bidrager til villaens æstetiske særpræg, og en smuk, buet trappe fører til førstesalen. Huset er bygget i tre etager, hvoraf stueetagen råder over boligens primære opholdsmiljøer.
Køkken-alrummet er et af de rum, som nød særligt godt af renoveringen i 2016. Her vil man bemærke brede plankegulv af lameller i egetræ og ikke mindst det veludførte Multiform-køkken, hvis fronter ligeledes består af egetræ, mens de hvide bordplader er af Corian. Den centrale ø vidner om rummets funktion som samlingssted. Ydermere bliver man straks draget af panorama udsigten over vandet mod øst. Herfra er der også adgang til terrassen og haven.
Videre rundt møder man to stuer, der er indrettet i forskudte niveauer. Glasset fortsætter langs facaden og trækker udsigten med rundt i boligen. To Reis-pejse sørger for stemningen i aftentimerne. Nedre plan er derudover allokeret til et gæstetoilet, et bryggers og et viktualierum, og samtlige rum - med undtagelse af hallen - er udstyret med gulvvarme.
Førstesalen består af fire værelser og to badeværelser. Heroppe er det tydeligt, hvordan boligarealet er gennemtænkt, idet man fra det største soveværelse har direkte adgang til et badeværelse såvel som en altan med morgensol. Et andet værelse har dør til altanen på modsatte side. Badeværelserne udmærker sig især ved gulvvarmen og lysindfaldene ovenfra. På anden sal får man det maksimale ud af havudsigten fra den store repos.
Naturnære omgivelser
Udenfor venter haven med solrige terrassemiljøer, opvoksede træer og en plan plæne med stedvise bede. I bunden af haven er der etableret en havelåge, der leder ud til strandstien, som man kan følge hele vejen ind til Dragør. Det er dog først og fremmest strandbredden og vandkanten, der frister, og få skridt mod syd er det muligt at tilgå badebroen og mulighed for bådplads. Med direkte adgang til vandet giver ejendomme rig adgang til kajaksport, fiskeri og anden vand aktivitet.
Begiver man sig længere ned ad kysten mod syd, ankommer man til Dragørs bymidte, hvor snævre, brostensbelagte gader og gamle huse præger atmosfæren. Dragør er en af Danmarks bedst bevarede byer og stiller således et væld af interessante historier og seværdigheder til rådighed. Samtidig er byen rig på tidssvarende indkøbsmuligheder og specialforretninger samt caféer og restauranter, ligesom børnefamilien tilgodeses af habile skoler og pasningstilbud. Havnen er ligeledes et trækplaster, som gennem mange år har været grundlag for byens eksistens. Omend man bosætter sig fordelagtigt tæt på byens muligheder, er der også masser af natur i nærmiljøet. Særligt Naturpark Amager bør opleves fra den cirka 27 kilometer lange vandrerute Amaminonen.
Afstand til ...
- Indkøb 5 minutter
- Vand/Strand75 meter
- Dragør Bymidte 5 minutter
- København 26 minutter
- Københavns Lufthavn9 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Hansen
- Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser