Strandvejen 38, 4654 Faxe Ladeplads
Stort, moderne hus med udsigt til hav og eng
Mod øst ligger Faxe Bugt, og mod vest er der frit udsyn til eng og ådalen ved Lilleås bredder. Midt mellem disse to punkter og i allerførste parket til begge dele ligger denne store, velkomponerede villa fra 2013. Ejendommen er bygget med et tydeligt fokus på at integrere de imponerende omgivelser så meget som overhovedet muligt, og det vellykkede resultat taler for sig selv. Indretningen på tværs af to etager giver anledning til flere lyse og indbydende opholdsrum, to balkoner og regulære værelser, mens den lukkede, solrige have sætter en fin prik over i’et.
En ideel beliggenhed
Fra den let hævede position i yderste række til Faxe Bugt er der helt og aldeles frit og ugeneret panorama mod bølgerne. Ret fremme er der intet andet end vand, så langt øjet rækker, men ser man en smule mod nord, kan man se havnen i Faxe Ladeplads, som den skyder en smule ud i vandet. Retter man blikket lidt mod syd, kan man derimod følge kystlinjen milevidt. I klart vejr kan man se helt ned til Nyord på Møn.
En lige så stor fornøjelse er det at vende blikket ind mod land. På den vestlige side af ejendommen udspiller sig et smukt englandskab, der fortsætter i kilometervis mod sydvest. Her er masser af dyreliv og fuglekvidder, og tilsvarende er det en interessant indikator for årets gang, hvor bevoksningen konstant antager nye nuancer.
Nærheden til havet bidrager foruden udsigten også til, at det er meget nemt og bekvemt at tage del i aktiviteterne både på og i vandet. Afstanden fra hoveddør til vandkant er ubetydelig, mens man inden for en radius af godt og vel to kilometer kan tilgå alt fra skole og pasningstilbud til dagligvarebutikker, idrætsfaciliteter og offentlig transport.
Veltilrettelagt bolig
Huset er bygget med en brun murstensfacade. Store vinduespartier og hvidt træværk er også at få øje på. Inden døre er det det markante lysindfald og den nævnte udsigt, som slår tonen an, ligesom her er flotte klinkegulv og fine trægulve. Det hele bliver indledt af en entré tangerende til en hall med åben etageadskillelse til førstesalen.
Fra hallen bliver man snart ledt ind i stueplanets markante opholdsrum med alrum og køkken i forening. Køkkenet er hvidt med glatte fronter, og som en komfortabel detalje er der en køkkenelevator, så mad og drikke kan sendes fra køkkenet op på førstesalen uden, man skal balancere med bakker på trappen. Just foran de to havedøre i alrummet er der en fortrinlig terrasse. Etagen består herudover af to værelser, et badeværelse og et bryggers, mens man på overetagen har glæde af en rummelig stue med loft til kip, endnu et badeværelse og yderligere to værelser. Fra stuen såvel som fra de to værelser er der udgang til de nævnte balkoner, der vender mod henholdsvis øst og vest.
Ligeledes er det vigtigt at fremhæve, at der er gulvvarme i begge plan. Ejendommen er udstyret med solceller, der bidrager til at holde eludgiften nede.
Lukket have med behagelige solforhold
Haven er fordelt sådan, at en mindre portion er placeret ud mod vejen, og at en tilsvarende større andel er vendt mod engen. Terrasser og balkoner er der rigeligt af, og den grønne del af grunden er ganske let at passe, for på trods af dens mange kvaliteter, er den både anlagt i en enkel stil og overskuelig af omfang. Baghaven er helt lukket, og slutteligt råder man over en carport, et skur og en garage med tonsvis af anvendelsesmuligheder.
Afstand til ...
- Vandet 0 minutter
- Station 1 minut
- Indkøb2 minutter
- Køge38 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Maria Davidsen
- Ejendomsmægler, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser