Langesø Skolevej 2, 4953 Vesterborg

Grevens gamle skole

Blandt marker og skove på det vestlige Lolland finder man det, der engang var et oplysningsprojekt for landbosamfundet, men i dag udgør en nænsomt restaureret privatbolig. Bindingsværkshuset fra 1777 bærer på en fortid som landsbyskole, og historien er velbevaret i boligen, hvor 333 kvadratmeter kombinerer fortid og nutid med originale detaljer og eksklusiv komfort til nutidens behov. Udbygningen, en forhenværende hestestald, er klargjort med gulvvarme og elinstallationer. Alt er udført med en dyb respekt for husets ånd, og stedet er et regulært klenodie for Lolland.

Velbevaret arkitekturhistorie
Skolen blev opført under grev Christian Ditlev Frederik Reventlow fra det nærliggende Pederstrup Gods. Reventlow var en af hovedarkitekterne bag landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse, og denne bygning blev rejst som et visionært skoleeksperiment for at undervise lokalområdets børn. I dag fremtræder ejendommen næsten som dengang, i bindingsværk med hvide tavl og sort tømmer af massivt egetræ samt udstyret med stråtag. De solide konstruktioner og specialfremstillede egetræsvinduer vidner om en tid, hvor man byggede for generationer.

Kompromisløst håndværk og originale detaljer
Træder man indenfor, fornemmer man straks det kompromisløse materialevalg. De brede plankegulve af douglasfyr fra Dinesen løber gennem de store rum, mens alt træværk og vægge er behandlet med afstemte nuancer fra Farrow & Ball. Hovedhuset består af én lang længe med stueplan og første sal. I 2024 renoverede man overetagen og indrettede tre værelser med indbyggede skabe, en ekstra stue og separat bad og toilet, hvor cementfliser fra VIA Material præger designet. Håndværket er hele vejen igennem en hyldest til oprindelsen. I det tidligere klasseværelse i stueetagen har man under renoveringen fundet og bevaret den originale sorte tavle, der hidtil var gemt bag gips.

Natur og havekultur i forening
Den 2.315 kvadratmeter store grund forener vild natur med en velordnet havekultur. Her er plads til fordybelse i frodige kroge, hvor mange forskellige plantearter skaber liv året rundt. På grunden er der stille, og mellem buske og træstammer kan man se langt over landskabet af dyrkede marker, enge og skove. For enden af vejen kan man begive sig ind i en skov, der ligger isoleret og således danner et attraktivt levested for egnens dyr.

Reventlow gjorde Lolland til et arnested for dansk oplysningstid, og blot få kilometer herfra kan man dykke dybere ned i historien på herregården Pederstrup, hvorfra greven i 1770'erne indledte sine banebrydende eksperimenter og lod opføre skoler for gårdmændenes børn årtier før, det blev lovpligtigt. I dag er den gamle landsbyskole fortsat kendt af de fleste i lokalområdet, som betragter den som et vigtigt stykke egnshistorie. Åbne vidder, dybe skove og kystnær natur karakteriserer omgivelserne, og som det eneste hus på den blinde vej er man sikret en tilværelse præget af privatliv og ro. Alligevel er der en overkommelig afstand til Nakskovs velassorterede handelsliv.

Afstand til ...

  • Skønne naturoplevelser0 minutter
  • Hintse Skov3 minutter
  • Vesterborg Sø8 minutter
  • Nakskov15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Maria Davidsen

  • Ejendomsmægler, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser