Orevej 92, Vejringe, 4850 Stubbekøbing

Velbevaret villa med naturskøn udsigt på Falster - mulighed for at bo flere familier

I et uforstyrret hjørne af Falster, hvor naturen råder og årstiderne følges tæt, ligger denne landejendom med frit udsyn over marker og vand. Fra det højtliggende terræn kan man nemlig se Grønsund i horisonten, og også Bogø, Møn og Sjælland anes i det fjerne. Bebyggelsen består af tre længer, hvoraf to rummer beboelse, og den tredje er indrettet med garage og stald. De arkitektoniske linjer er tegnet af Bent Rohde, og byggeriet bærer præg af solidt håndværk, massive materialevalg og moderne komfort.

Høj placering i landskabet

Ejendommen ligger højt i det åbne landskab blandt rig natur øst for Stubbekøbing. Længerne omkranser en velafskærmet atriumgård med gode solforhold og mulighed for læ året rundt. Grunden består af folde og egen skov, og der er åbent udsyn mod nord og øst. Herfra er der frit kig mod Bogø, Møn og Sjælland. Udsigten rækker over marklandskabet og videre i retningen mod Grønsund. Området er præget af ro, fred og idyl.

Masser af muligheder

Stuehuset fremstår velholdt og charmerende i hvidt med rødt tegltag, mens de to sidebygninger er tækket med strå. Tilsammen danner bebyggelsen en velfungerende helhed med et utal af anvendelsesmuligheder. Der er flere udgange til haven og gårdrummet fra boligen, hvilket skaber en god sammenhæng mellem inde- og udemiljøer, ligesom det understøtter fleksibiliteten i indretningen. Ejendommen har blandt andet potentiale som flerfamiliebolig, fritidslandbrug, hesteejendom og meget andet.

Stemning, lys og smukke materialer

Oprindelige materialer er i vid udstrækning bevaret, og boligen er løbende vedligeholdt. Stuehuset i midten har en åben planløsning med et alrum, en stue, et værelse og et badeværelse. Fra stuen med rumforløb til gangarealet er der udgang til den gårdhaven og den hyggelige pergola, der vender mod syd. I den sydøstlige længe fortsætter beboelsen, som her overgår til et køkken-alrum med et moderne og funktionelt køkken. Et bryggers med egen indgang og et gæstetoilet er tæt forbundet med køkkenet, og i modsatte retning venter en stor pejsestue med markante loftsbjælker og to terrasseudgange.

Der er også to afdelinger ovenpå, hvoraf førstesalen i stuehuset rummer to værelser. På overetagen i østfløjen møder man en stue i forbindelse med et værelse foruden et badeværelse og en sauna. Heroppe er det rustikke, ubehandlede træ et gennemgående tema, og den behagelige atmosfære forstærkes yderligere af loftet, der går til kip, såvel som det gennemgående lysindfald.

Fredeligt nær kystnær natur

Det er i ugenerede, rolige omgivelser få kilometer syd for Stubbekøbing, at denne ejendom er placeret. Der er mange udflugtsmål med rig, varieret natur i nærheden, som blandt andre inkluderer Corselitze Skovene og Hesnæs Havn, og langs Grønsund og kystlinjen finder man flere vandreruter og fine sandstrande. Samtidig får man bopæl ganske få kilometer fra Stubbekøbing, hvor der er både skole, daginstitutioner, supermarkeder og øvrige faciliteter til rådighed.

Afstand til ...

  • Nykøbing Falster30 minutter
  • Vandet5 minutter
  • Skoven5 minutter
  • København 90 minutter
  • Motorvej15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Maria Davidsen

  • Ejendomsmægler, Midt-, Vest- og Sydsjælland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser