Satellitvej 18, 4700 Næstved
Smuk arkitektur, kompromisløst design og en forrygende udsigt
I den nordlige del af Næstved ligger denne smukke villa, der på grund af den helt unikke arkitektur og den højt hævede position i terrænet toner frem med en uforlignelig udsigt over byen og landskaberne. Huset blev opført i 2007, og det moderne udtryk fornægter sig hverken inde eller ude. De store vinduespartier, som kendetegner huset, understøtter den fantastiske udsigt og det helt fænomenale lysindfald. Boligens anseelige størrelse med 344 kvadratmeter er fordelt på to etager med 5 gode værelser samt fantastiske terrasser, et poolområde og en velfriseret have.
Udsigten og det eftertragtede kvarter
Huset er indrettet således, at opholdsrummene er placeret på førstesalen. Det bevirker, at den i forvejen højt beliggende ejendom får tilført yderligere perspektivfornemmelse i udsigten over byen. Og man kan vitterligt se hen over alle byens tage, mens man langt ude i horisonten får øje på skove og åbent land på ny.
Det er netop fra opholdsrummene og terrasserne, at man får den fulde fornøjelse af omgivelserne, men så snart man bevæger sig ud i gaderne, vil man finde, at beliggenheden også er overordentligt attraktivt i forhold til alt det praktiske, der er behov for i dagligdagen. Der er ikke langt til gode skoler, pasningstilbud og adskillige dagligvarebutikker, ligesom idrætsfaciliteter, offentlig transport og et væld af tilbud i midtbyen er lige ved hånden.
Et gennemtænkt hjem
Villaen er stort set vedligeholdelsesfri. Den er udført i mursten og en del af ejendommen er beklædt med Zink. Murstenene går op til førstesalsniveau, og ved denne raffinerede løsning er det lykkes at skabe et overmåde elegant udtryk. Førstesalen er understøttet af tre store fritstående betonvægge, som giver god plads til familiens biler, samt mulighed for to overdækkede terrasser.
Det er de enorme vinduespartier, som binder hele villaens arkitektur sammen, ligesom den nævnte udsigt bliver en helt naturlig del af snart sagt alle rum. Ruderne går med kun enkelte undtagelser fra gulv til loft, og inden døre i boligen får det imponerende lysindfald selskab af adskillige specialfremstillede detaljer og materialer af ypperste karat. Finesser som den smukke trappe mellem stueplan og første sal, det specialfremstillede vinrum og wengetræ på trappe og køkkenbordplade er blot nogle af de mange eksempler herpå.
En velkomponeret planløsning med mange bindeled til haven
Køkkenet, alrummet og stuen er placeret i åben forbindelse. Køkkenets hvide fronter er ledsaget af et veludstyret arsenal af hårde hvidevarer i topkvalitet, og både i alrummet og i stuen på den modsatte side af trappeopgangen er det loftshøjden og lysindfaldet, som understreger den eksklusive æstetik. Den enorme terrasse, med den flotte udsigt til mange solnedgange, som skyder ud foran stuen, er i hele den lune sæson at betragte som en egentlig del af opholdsrummet.
Fra stuen er der adgang til et værelsesafsnit bestående af tre værelser, hvoraf det ene er et oplagt forældresoveværelse med tilhørende walk-in-closet og eget badeværelse med stor bruseniche og et badekar, hvorfra der er kig til åben stjernehimmel. Den ende af huset byder endvidere på endnu et badeværelse. I stueplanet er der yderligere tre værelser, et badeværelse, bryggers, teknikrum, vinrum, samt et stort rum med spændende lysindfald og udgang til baghaven, måske til billard, træningsrum mm.
Haveanlægget stemmer i udseende og kvalitet helt overens med villaen. Den opvarmede pool er et af de centrale elementer, men også de mange fine træer, drivhuset og den veltrimmede plæne med masser af solspots er værd at fremhæve.
Afstand til ...
- Indkøb4 Minutter
- Herlufsholm Skole6 Minutter
- Næstved Centrum8 Minutter
- København60 Minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Hansen
- Ejendomsmægler, Indehaver, Midt-, Vest- og Sydsjælland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser