Sdr. Klintvej 31, 6830 Nørre Nebel
Stemningsfuld lystejendom midt i naturen syd for Nymindegab med hestefaciliteter og udlejningsmuligheder
Det er en fredfyldt og rig natur, der kendetegner omgivelserne og selve grunden, hvor denne ejendom er placeret. Her venter et væld af udfoldelsesmuligheder på en oase, der består af ca. 1,7 hektar. Bebyggelsen omfatter et velholdt og ombygget stuehus præget af klassiske træk og solidt håndværk, mens udbygningerne tæller staldbygninger, en separat sauna samt et fuldt udstyret anneks. Man overtager ligeledes en udendørs ridebane. Ydermere bosætter man sig syd for Ringkøbing Fjord med kort afstand til Houstrup Strand og Nymindegab.
Vidtstrakte arealer med mange anvendelsesmuligheder
Opvokset og mangfoldig beplantning omkranser ejendommen og danner en fuldkommen uforstyrret ramme om tilværelsen. Foruden stuehuset står en række udbygninger på grunden og udgør et praktisk fundament for pladskrævende hobbyer eller erhverv. Her får man fornøjelsen af en stor ladebygning, der er indrettet som stald med fem bokse samt et bryggers og to disponibelt rum. Som supplement til stuehuset ligger et anneks med eget køkken, bad og to værelser. Annekset fungerer som en selvstændig boligenhed og er oplagt til udlejning eller gæster.
Klassisk arkitektur og veldisponeret planløsning
Stuehuset fremtræder klassisk og velholdt i en vinkel med halvvalmet tag samt døre og vinduer i mahogni. Ejendommen er løbende vedligeholdt, og i 2022 blev planløsningen opdateret og optimeret med tilføjelsen af et ekstra badeværelse og flere soveværelser. Inden døre bemærker man straks den markante loftshøjde, der sammen med ovenlysvinduer understreger boligens rummelighed. Der er fine arkitektoniske detaljer såsom blotlagte murstensvægge omkring den finske masseovn, ligesom selve køkkenet i det store køkken-alrum er opmuret i røde, rustikke mursten. Naturmaterialer i varme nuancer er i det hele taget et gennemgående tema i hjemmet, hvilket korresponderer med omgivelserne udenfor og forstærker den stemningsfulde atmosfære i boligen.
Indretningen i stueetagen er centreret omkring køkken-alrummet, hvorfra man tilgår de øvrige afdelinger. Heriblandt er der en soveværelsessektion med eget badeværelse, og i forbindelse med entréen ligger et bryggers, et depotrum og endnu et badeværelse. Ovenpå venter et rummeligt repos med udsigt over opholdsrummet i stueplan, og der er også en bred kvist, som bidrager med ekstra plads, lys og udsigt til det grønne. Reposet giver adgang til tre værelser. Endelig er der et særskilt afsnit i tilbygningen, hvor man finder en stor stue, to værelser, et badeværelse og et bryggers med tekøkken. Fra samtlige opholdsrum og det store soveværelse kan man træde ud på terrasserne, der indrammer hele huset.
Naturrig beliggenhed nær vesterhavskysten
Med bopæl på denne adresse er man garanteret en fredelig og ugeneret tilværelse i umiddelbar nærhed af den jyske vestkyst, samtidig med at man har kort afstand til hverdagens faciliteter. Nymindegab og Houstrup med det omkringliggende landskab er kendetegnet ved vidtstrakte klitplantager og brede sandstrande, der grænser op til Vesterhavets ubrudte kystlinje. Lidt længere mod nord ligger Nymindegab som en historisk port til Holmsland Klit og Ringkøbing Fjord, hvor det maritime miljø og fjordens natur dominerer. Nærheden til kysten og de store skovarealer giver ideelle vilkår for ridning, vandreture og naturoplevelser, som kan tage afsæt direkte fra ejendommen.
Den årlige lejeindtægt på villaen er ca. kr. 500.000,-. Endvidere lejes stalden ud for kr. 24.000,- årligt og annekset kan ydermere indbringe ca. kr. 60.000,- årligt.
Afstand til ...
- NaturenUdenfor døren
- Vesterhavet5 minutter
- Esbjerg50 minutter
- Nymindegab3 minutter
- Tipperne9 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Trine Risum Rasmussen
- Indehaver og Ejendomsmægler, Vestjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser