Fyrmarken 35, Nr Lyngvig, 6960 Hvide Sande
Fritidsbolig i første række til smukke klitter og fredet hedelandskab
Nr. Lyngvigs fredede landskab med klitter og hede ligger denne flotte fritidsbolig med direkte udsyn til områdets gamle fyrtårn. Beliggenheden er velegnet til rekreative ferier, hvor man ønsker at være i ét med den rolige, storslåede natur. Samtidigt får man en ejendom fra 2008, der er opført med øje for kvalitetsmaterialer og komfort. Eksempelvis er der brændeovn, sauna og spabad. Tilmed har man plads til at samle familien, idet planløsningen blandt andet rummer et åbent opholdsmiljø samt fire værelser. Der medfølger en stor grund, der kræver minimalt vedligehold.
Omgivet af imponerende natur
Grunden består primært af det karakteristiske terræn, og på den anden side af skellet fortsætter hedelandet. Man har en helt uforstyrret udsigt over dette naturskønne areal med kig direkte til Nr. Lyngvig Fyr, der også kan besøges. Fyret er det yngste af sin slags på Vestkysten - men er ikke længere i brug. I dagtimerne kan man fra toppen nyde udsynet, der strækker sig over Vesterhavet, Ringkøbing Fjord samt Holmsland Klit. Man kan besøge fyrets café og legeplads, og i aftentimerne skaber fyret en hyggelig belysning over landskabet.
Gåture gennem det kuperede landstræk fører til Vesterhavet omtrent én kilometer fra matriklen, mens der er cirka 800 meter til Nr. Lyngvig Havn, der ligger i Ringkøbing Fjord. I havnen ses en blanding af joller og lystbåde, der anvendes til fiskeri af eksempelvis sild og ål. Nærmeste byer er Hvide Sande mod syd og Søndervig mod nord. Disse livlige feriebyer nås via cykel på en veletableret cykelsti langs vejen. Indkøbsmuligheder forefindes begge steder og tilsvarende gælder et stort udvalg af restauranter.
Gedigent feriehus
Det er et klassisk gedigent sommerhus, man møder på adressen. Huset er muret med lyse sten, har hvide sprossevinduer og er beklædt med strå på taget. Hele vejen rundt om murværket er der anlagt flisearealer, så man får fortrinlige solforhold dagen lang. Den bredeste del af terrassen vender mod sydvest og er afskærmet af en læmur, mens der på den anden side af ejendommen er opsat legeredskaber med gynger og en rutsjebane til børnene.
Eksteriørets kvalitetsstempel fortsætter indenfor, hvor man især bemærker køkken-alrummets mørke klinkegulv, der fremstår som en velvalgt kontrast til de hvide køkkenfronter og det øvrige inventar. Loftet er ført til kip, og derudover bliver lysindfaldet et indbydende karaktertræk. Dette fortsættes i stuen ved siden af, hvorfra der er direkte udgang til terrassen. Fra køkkenet har man i tillæg udsigt til Ringkøbing Fjord, og fra stuen ses den kuperede natur og fyret.
De fire værelser præges af samme rummelighed med kipførte lofter og dejlige lysindfald. Derudover er der trægulv i disse private gemakker, mens de mørke klinker fra opholdsmiljøerne går igen i de to badeværelser som en rød tråd. Det ene baderum er forsynet med et spabad og en sauna.
Sommerhuset er tilmeldt udlejning ved Feriepartner, Hvide Sande.
Indtægt til ejer før skat i 2025 kr. 158.930,- + elforbrug.
Indtægt til ejer før skat i 2024 kr. 161.905,- + elforbrug.
Afstand til ...
- Vesterhavet5 minutter
- Lyngvig Fyr4 minutter
- Hvide Sande6 minutter
- Lyngvig jollehavn5 minutter
- Klithedeuden for døren
Vil du kontaktes?
Mægler
Trine Risum Rasmussen
- Indehaver og Ejendomsmægler, Vestjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser