Rugvangen 49, 7900 Nykøbing M

347 kompromisløse kvadratmeter med panoramaudsigt over Limfjorden

Højt oppe i kystlandskabet i Nykøbing Mors finder man denne velgjorte ejendom fra 1977. Ejendommen ligger tæt på byen, omend fuldkommen afskærmet i naturen med panoramaudsigt over Limfjorden og kig til Sallingsundbroen. Udsigten til vandet får man fornøjelsen af både ude og inde, og dyrelivet trives på den omfattende naturgrund. Beboelsen rummer 347 veldisponerede kvadratmeter med gennemgående solide materialevalg og unikke arkitektoniske detaljer. Naturen er en konstant i hjemmet såvel som i haven og nærområdet.

Robust og gennemtænkt byggeri

Arkitekturen er forankret i stærke byggetraditioner, og kvaliteten er tydelig. Håndstrøgne mursten, træbeklædning og kobberinddækninger kendetegner udtrykket. De enkle linjer i arkitekturen og kombinationen af naturmaterialer bidrager til oplevelsen af et hus, der er fuldt integreret i de naturskønne omgivelser og det kuperede terræn. Denne ejendom er bygget rigtigt fra starten, og man har sidenhen vedligeholdt bygningen og bevaret den oprindelige karakter. Samtidig er boligen tilført nutidig komfort, heriblandt i form af en energieffektiv luft-til-vand-varmepumpe.

Lys og sammenhæng i indretningen

Inden døre går mursten og træværk igen, ligesom sollyset og udsigten ledsager én på tværs af boligen. Trods de mange kvadratmeter oplever man intimitet og sammenhæng i indretningen. Det kommer blandt andet til udtryk ved gangarealer og gennemgangsrum, der forbinder køkken-alrummet og entréen med værelsesfløjen og leder udenom stuen. Store glaspartier og ovenlysvinduer sikrer et konsekvent lysindfald, og de blotlagte naturmaterialer bidrager med varme og karakter. Bemærk trælofterne med fritliggende limtræsbjælker.

I stuen kan man nyde udsigten til fulde gennem sydvendte glasfacader, og i aftentimerne beriges stemningen af ilden i den murede pejs. I køkken-alrummet står et veludstyret Tvis-køkken, og i begge opholdsrum er der skydedøre til en solrig udsigtsterrasse. Køkkenet er udvidet med et ekstra grovkøkken i baggangen, og videre kommer bryggerset, som har egen indgang fra carporten. Der er også et gæstetoilet i denne del af huset, mens der i det særskilte soveafsnit er samlet tre værelser og to badeværelser. Gulvene i gæstetoilettet og på begge badeværelser er forsynet med gulvvarme. Særligt det store badeværelse fremstår som et arkitektonisk veltænkt rum med rytterlys og nedsænket badekar, og så ligger det i direkte forlængelse af det primære soveværelse. Endelig finder man vinkælderen samt et disponibelt rum i den brugbare kælderetage.

Udeliv med udsigt og ugenerede fornemmelser

Den store naturgrund er i sig selv en oplevelse, der inviterer til ro og fordybelse. Omkring villaen er der slået græs, mens den resterende del af grunden får lov at udfolde sig naturligt. Nord for boligen har man sin egen sø med et tilhørende kildevæld, hvilket understøtter et rigt dyreliv. Jævnligt betragter man både rådyr og alskens fuglearter på grunden. Terrasser indrammer boligen, hvorfor man altid kan finde en plads med sol eller skygge efter behov. Fjordudsigten er ligeledes nærværende, næsten uanset hvor man befinder sig, og man kan gå til vandkanten på et øjeblik. Der er sandstrand ved kysten og fine forhold for badning samt gåture langs vandet.

Naturrig og bynær beliggenhed i Nykøbing Mors

Med bopæl på denne adresse drager man fordel af en fuldstændig ugeneret beliggenhed i et enestående kystlandskab. Den storslåede natur, det maritime miljø og freden dominerer hverdagen, men man går ikke på kompromis med hverdagens fornødenheder af den grund. Handelslivet i Nykøbing ligger godt og vel to kilometer fra adressen, mens Dueholmskolen og øvrige faciliteter til børnefamilier er inden for en radius af blot en kilometer. I centrum af Nykøbing venter charmerende butikker og spisesteder omkring det hyggelige havnemiljø, og der er også et bredt udvalg af kulturelle tilbud og seværdigheder.

Afstand til ...

  • Fjordenved matriklen
  • Centrum5 minutter
  • Skive30 minutter
  • Badestrand1 minut

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Trine Risum Rasmussen

  • Indehaver og Ejendomsmægler, Vestjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser