Lyngbyvej 57, Lyngby, 7755 Bedsted Thy
Nyere villa/flexbolig i Nationalpark Thy
I Nationalpark Thy omkranset af hav, hede og skov, ligger denne velgjorte villa. Ejendommen fra 2008 er udført i en traditionspræget stil og gedigen kvalitet, og hele herligheden er løbende blevet vedligeholdt. Beboelsen består af 150 kvadratmeter, hvor der er en åben atmosfære og masser af lys. Vældige vinduespartier og havedøre bidrager til følelsen af et hjem, der harmonerer med den vilde natur udenfor. På den store, sydvendte terrasse kan man nyde stilheden og ikke mindst udsigten over hele den fredede natur.
Vildmark og Vesterhav
Villaen ligger i Lyngby - et tidligere fiskerleje, som er placeret midt i den uspolerede natur mellem Klitmøller og Thyborøn på Vesterhavskysten. Når man bor på Lyngbyvej 57, er naturen omdrejningspunkt for mange aktiviteter. Der er perfekte forudsætninger for vandreture i den bakkede klithede, og også den fine sandstrand ved Vesterhavet udgør et oplagt udflugtsmål uanset årstiden. Om sommeren kan man med fordel besøge Klitmøller, som er en levende badeby og ligeledes et af de bedste windsurfingsteder i Europa. Kalkrev i havbunden skaber nemlig unikke bølger her, og derfor er stedet kendt som Cold Hawaii, hvor surfere fra hele verden mødes og dyrker vandsporten. Lidt kortere afstand er der til Nørre Vorupør eller Agger, hvis man vil opleve bylivet ved vandet, mens de daglige indkøb også kan foretages i Bedsted eller Hurup.
Solidt og charmerende
Der er tale om en nyere ejendom, som er bygget i klassisk design. Det fremgår blandt andet af det solide, pudsede murværk med traditionsrige udsmykninger. Eksempelvis er facaden prydet af profileret gesims og murede sålbænke, ligesom det halvvalmede tegltag og dannebrogsvinduerne i henholdsvis to og tre fag forstærker det charmerende udtryk. Ejendommen er løbende blevet opdateret og vedligeholdt.
Lyst og luftigt
Inden døre er der behagelige lysindfald overalt, og solide naturmaterialer er også et gennemgående tema. I stuen er hanebjælkerne blotlagt, eftersom der er åbent til kip, og således får man også kig til overetagen. Trægulve karakteriserer stuen, mens rustikke gulvtegl præger stemningen i køkkenet og entréen. Selve køkkenet er et flot og funktionelt eksemplar fra uno form, og i forlængelse heraf er der en stor, lys glaskarnap med hvidmalede vægpaneler med plads til spisebord.
Villaen består af to bygningskroppe, der fungerer som særskilte sektioner. Udover de primære opholdsrum i form af stuen og køkken-alrummet er der også et regulært værelse og et badeværelse i hoveddelen. Trappen i stuen fører til det rummelige repos ovenpå, hvor man også finder et værelse. I den anden del er der yderligere et værelse foruden et bryggers med bad og sauna. Endelig er der et disponibelt/teknik rum med adgang udefra. Huset er udstyret med ventilationsanlæg, luft/vand-varmepumpe som varmekilde og hovedsageligt gulvvarme.
Afstand til ...
- Vesterhavet 3 minutter
- National Park Thy Lige udenfor døren
- Fantastisk naturLige udenfor døren
Vil du kontaktes?
Mægler
Trine Risum Rasmussen
- Indehaver og Ejendomsmægler, Vestjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser