Romerdammen 11+4, Sillerslev, 7990 Øster Assels
Imponerende rødstensvilla med fjordpanorama på Mors
Rummelighed, gode materialevalg og en fantastisk beliggenhed ved vandet er, hvad man præsenteres for på denne ejendom ved Sillerslev Strand. Villaen fra 1987 er opført i en klassisk og solid rødstensarkitektur og består af tre etager med henholdsvis 301 kvadratmeter beboelse og en anvendelig underetage på yderligere 196 kvadratmeter. Villaen er højt placeret på en velanlagt grund, hvorfra man har et uforstyrret udsyn over Limfjorden – og direkte adgang til stranden via egen, særskilt grund.
Maritimt nærområde på Sydmors
Beliggenheden ved Sillerslev Strand placerer ejendommen i en særlig, maritim kontekst. Her befinder man sig få hundrede meter fra en af øens fineste badestrande og en velfungerende lystbådehavn, der bidrager med liv til den ellers beroligende kulisse af himmel og fjord. Her har man samtidig mulighed for at have egen båd liggende i havnen. Nærområdet og udsigten er præget af ro med Limfjordens karakteristiske kystnatur med åbne vidder og et rigt fugleliv. Man kan ubesværet spadsere til den lokale café ved havnen, og selvom man bosætter sig i ugenerede, naturskønne rammer, er der blot få kilometer til de nærmeste indkøbsmuligheder og øvrige fornødenheder. Huset kan i øvrigt bruges som flexbolig og måske være et samlingssted for familien ved Limfjorden.
Mors som helhed er anerkendt for bakket, storslået natur og rodfæstede lokalsamfund. Den daglige logistik er understøttet af gratis busdrift på tværs af øen.
Tidløs arkitektur og uderum med fjordudsigt
På den blinde vej fremtræder den markante villa med et afklaret, velholdt udtryk i forbindelse med et rigt beplantet og gennemtænkt haveanlæg, som er orienteret mod vandet og de kystnære omgivelser. Materialevalget vidner om en grundlæggende kvalitet, og huset er ligeledes velholdt. De store glasflader sikrer et skønt lysindfald og danner en visuel bro mellem boligens indre og udemiljøerne på terrassen. Haven er anlagt med fokus på både stringens og variation, hvor frodige bede, stensætninger og flisestier henleder tankerne på den japanske havekultur. Hævet over terrænet ligger terrassen, som består af slidstærkt tali-hårdttræ, i direkte forlængelse af boligen. Der er åbne såvel som overdækkede arealer, så man kan opholde sig i skygge eller sol dagen igennem og altid i selskab med fjorden. På modsatte side af vejen medfølger Romerdammen 4 - et skønt areal, der bidrager til udsynet og anvendelsesmulighederne for ejendommen.
Eksklusive materialer og en funktionel rumfordeling
Inden døre oplever man en funktionel planløsning, der komplementeres af velovervejede detaljer og arkitektoniske løsninger. Stueetagen er centreret omkring et stort køkken-alrum, hvor gulvene består af norsk skifer, som fortsætter videre ind i stuen og derved bidrager med en visuel sammenhæng i hjemmet. Sollyset strømmer ind gennem de sydvendte vinduespartier i begge opholdsrum, mens en muret pejs beriger stemningen i stuen, når årstiden indbyder til det. Der er også flere udgange til terrassen. Selve køkkenet er udført i et stilrent Jacob Jensen-design med integrerede løsninger og fungerer som et omdrejningspunkt i hjemmet. I åben forbindelse med pejsestuen er der en bar-stue, og endelig rummer stueetagen også to værelser, et walk-in-closet og et badeværelse med dobbelt brus og et separat toilet.
Ovenpå venter yderligere et værelse med eget badeværelse foruden et møblérbart repos. Bemærk de brede karnapper, som forstærker lysindfaldet og rumfornemmelsen betydeligt. Underetagen supplerer med endnu et badeværelse, vinkælder med klimastyring og flere disponible rum til pladskrævende udfoldelser, opbevaring og aktiviteter.
Afstand til ...
- Udsigt til Limfjorden0 minutter
- Naturskønne omgivelser0 minutter
- Limfjorden 2 minutter
- Sillerslev Havn2 minutter
- Indkøb5 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Anders Døj Lauridsen
- Ejendomsmægler, Vestjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser