Åsvej 15, Silstrup, 7700 Thisted

Landejendom ved Limfjorden med fremragende fjordudsigt og plads til heste

Det let kuperede kystlandskab syd for Thisted udgør kulissen for denne landejendom, hvor man dagligt er i direkte kontakt med Limfjorden. En fuldstændig enestående udsigt over Limfjorden og landskabet gør denne beliggenhed helt unik. Ejendommen blev opført i 1954 og optræder i dag velholdt og moderniseret med gennemgående gode materialevalg og en opdateret energiprofil. Til bygningssættet hører en integreret ladebygning med garage, hestestald og høloft, og haven er et stemningsfuldt kapitel for sig. Dyrelivet trives til fulde i nærområdet, som er præget af ro, natur og privatlivets fred, og alligevel befinder man sig i kort afstand fra byens bekvemmeligheder i Thisted.

Udeliv, udsigt og udbygninger

Matriklen omfatter godt 1,8 hektar og forener agerjord, som aktuelt er bortforpagtet, med beskedne skovarealer og et glimrende haveanlæg. Rådyr, harer, ræve og et alsidigt fugleliv har deres naturlige gang på grunden. Haven er anlagt i afsnit med prydhave, frugthave og grøntsagshave samt omkringliggende kroge og omfangsrige terrasser, som består af Petersen Tegl. En særlig detalje er legehuset i trækronerne. Desuden skal det nævnes, at der mod vest er et udmærket læbælte i form af træer, og at der derfor ved ejendommen næsten altid kan findes læ.

Ejendommens landbrugsmæssige islæt er forankret i den integrerede lade, som udover garagen rummer en staldafdeling med tre hestebokse, et grovkøkken og tre disponible rum. Det muliggør dyrehold såvel som pladskrævende hobbyer. I skellet mellem markerne er der etableret en sti, som leder til den stejle skrænt ved Limfjordens kystlinje, og man kan tilgå vandet via en slugt i skråningen.

Helstøbt arkitektur og grundigt vedligehold

Løbende renoveringer har forbedret det oprindelige stuehus. I 2018 blev bygningerne forsynet med nye tage og træbeklædning i Superwood, ligesom facaderne blev vandskuret. Det fornyede og markante indgangsparti er også fra 2018 og byder velkommen til en bolig, hvor arkitekturen er karakteriseret af åbne rumforløb, behagelige lysindfald og dynamiske niveauforskydninger. Denne disposition skaber et åbent og lyst indre, der formår at trække fjordens reflekterende lys og landskabets vidder ind som en integreret del af rumoplevelsen.

Kvalitetsbetonet beboelse

Inden døre fornemmer man det straks i hallen, hvor der er åbent mellem etagerne, glas fra gulv til loft og lys fra flere vinkler. Boligens planløsning afspejler en praktisk tilgang til hverdagen. Køkken-alrummet udgør et centrum for samvær, og i åben forbindelse folder stuen sig ud med vældige vinduespartier, der løfter sløret for det lange kig mod horisonten. Gulve af skifer er ført fra hallen til køkken-alrummet, mens den tilstødende stue er belagt med egetræsgulve. Ydermere rummer stueetagen et regulært værelse og et badeværelse foruden et bryggers, som forbinder boligen med udbygningen.

Førstesalen er afsat til fire værelser samt det moderniserede badeværelse. Sidstnævnte er udført i varme nuancer med travertinklinker, et badmøbel fra Hanstholm og et muret kar. Det brede vinduesparti lukker lys ind i rigelige mængder. Værelsernes placering giver varierende kig til landskabet, og fra et af værelserne er der udgang til en østvendt altan, som er orienteret mod fjorden. Som en usynlig, men væsentlig kvalitet i hverdagen, opvarmes ejendommen via jordvarme i samspil med solceller og solvarme.

Kystnær natur tæt på Thisted

Med en beliggenhed syd for Thisted, med Limfjorden som nærmeste nabo, befinder man sig i et område, hvor landskabet veksler mellem marker, enge, skov og kystlinje. Thy og egnen omkring Limfjorden har karakter af ro og storslået natur, og her får man det fulde udbytte af netop dette. Den landlige fred er dog kombineret med en overkommelig afstand til fornødenheder og byens tilbud i Thisted. Blot fem kilometer herfra er der et velassorteret handelsliv, spisesteder og kulturliv i kernen af Thisted, og ligeledes finder man et fornuftigt udvalg af skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter.

Afstand til ...

  • Udsigtdøgnet rundt
  • Thisted5 minutter
  • Vesterhavet25 minutter
  • Indkøb7 minutter
  • Skive45 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Trine Risum Rasmussen

  • Indehaver og Ejendomsmægler, Vestjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser