Gammelgårdsvej 1, 7884 Fur
Herskabeligt sommerhus med stor strandgrund på Fur
Med markante, okkergule facader og klassiske proportioner udstråler denne fritidsbolig på Fur en kombination mellem sydlandsk romantik og formfuldendt klassicisme. Haven understøtter samme vision: En symmetrisk anlagt oase med stier, klippede hække og rolige uderum, der lige så vel kunne eksistere i Sydfrankrig som på Fur. Her er plads til ro og fordybelse i naturskønne omgivelser, hvor man endda kan tilgå stranden direkte fra egen grund.
Hacienda og herskabsvilla i fornem forening
Idet man ankommer til adressen, får man straks øje på den mondæne bygning, der præsenterer sig i varme jordfarver og med store, hvide frontgavle. En af gavlene er henvendt indkørslen, hvor der er adgang til en integreret, dobbelt garage. Den anden er orienteret mod haveanlægget ved hovedindgangen. Bag bygningen er den parklignende prydhave udfoldet i endnu højere grad med et rigt og varieret liv af blomster som roser og rhododendron i klart afgrænsede haverum. Midt i det grønne er der terrassemiljøer og åbne patioer, og herefter tager naturen over. Størstedelen af grunden er nemlig anlagt med vild natur og skov, og der er også en sø. Hele herligheden grænser op til stranden på Furs nordkyst.
Hovedbygningen blev opført i 1984 og udvidet i 1998. Arkitekturen er tydeligt inspireret af klassiske herskabsvillaer og palæer, der ofte er imponerende i både størrelse, materialevalg og detaljegrad. Denne ejendom er ingen undtagelse, og til det formelle udtryk er tilført et strejf af middelhavsstemning. Kvalitet er også et gennemgående tema, og side om side med den traditionelle æstetik er beboelsen udstyret med moderne komfort.
Masser af plads i boligen
Inden døre fortsætter den herskabelige atmosfære i den rummelige feriebolig. Hallen er placeret centralt i bygningen og forbinder således samtlige sektioner af huset. I den sydlige fløj er der fire stuer i forlængelse af hinanden, og der er også et værelse, et badeværelse og et depotrum. I modsatte afdeling er kvadratmeterne afsat til et stort område med køkken, alrum og grovkøkken i ét foruden et viktualierum og et bryggers. Køkkenet er yderst funktionelt, alsidigt og med plads til mange mennesker. Der er også et gæstetoilet i nærheden af hallen. Derudover får man fornøjelsen af en ottekantet udestue med adgang til haven.
Overetagen rummer fem værelser, fire badeværelser og to stuer, og endelig supplerer kælderetagen med syv disponible rum i forskellige størrelser foruden garagen. En del af arealet hernede er indrettet som vinkælder.
Fremragende natur på Fur
Fur rummer en enestående variation af naturoplevelser på få kvadratkilometer. Det inkluderer dramatiske molerklinter, fossilrige kystskrænter, lyngbakker og oddedannelser. Det hele er omkranset af Limfjordens vand, ligesom meget af kyststrækningen er kendetegnet af fine sandstrande. Dernæst byder øen på vandreruter med storslåede udsigter, kulturhistoriske gravhøje og levn fra oldtiden samt moderne udsigtsplatforme. Det er oplagt at besøge Fur Museum eller Fur Bryghus, og ved det sydlige færgeleje Stenøre er der også indkøbsmuligheder, kro og andre fornødenheder. Fur forener natur, geologi og historie i ét kompakt paradis.
Kulturministeriet har ansøgt om at få Knudeklint på Fur på UNESCOs Verdensarvsliste.
Afstand til ...
- LimfjordenVed matriklen
- Færgen12 minutter
- Sejlads til Fur4 minutter
- Fur Bryghus10 minutter
- Købmand11 minutter
Bilag
Vil du kontaktes?
Mægler
Trine Risum Rasmussen
- Indehaver og Ejendomsmægler, Vestjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser